![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Skumringstimen : roman af Johan Theorin. - , 2008(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Nye spor i sagen om hendes søn der forsvandt på Øland for over 20 år siden, får Julia til at vende tilbage. Men kan svaret virkelig ligge i en spøgelseshistorie? ![]() I begyndelsen af 1970'erne forsvinder en lille dreng sporløst på Øland. Hans mor, der aldrig har fået bearbejdet sin sorg, vender 20 år senere tilbage for at forfølge nye spor, og nu hører hun for første gang om en sagnomspunden spøgelsesfigur, der i svundne tider skabte skræk over hele øen Julia lever et halvliv efter at hendes søn forsvandt i begyndelsen af 70'erne, mens han blev passet af hendes forældre på Øland. Hun har mistet kontakten til sin eksmand. Kan ikke holde ud at besøge sin søster og hendes familie, fordi det minder hende om hvad hun har mistet. Hendes mor døde for lang tid siden, og hendes far er nu på alderdomshjem. Men mellem dem ligger også tanken om sønnens forsvinding. En dag ringer hendes far til hende, han har åbenbart fundet et spor i den 20 år gamle sag. Han beder Julia om at komme til Øland - og selvom Julia ikke er meget for det, indvilliger hun i at komme. Men kort tid efter at hun er ankommet til Øland, dør den person som har sat faren på sporet i et mystisk uheld - eller er det nu det? Et par ret grumme fortællinger fortalt inden i hinanden og på smart måde skjult inden i en slags spøgelseshistorie. Naturen og miljøet på Øland er levende beskrevet og spiller faktisk sin egen rolle både i mysteriet og opklaringen af historien. Spændende og indsigtsfuld læsning. Jeg tror både yndere af skandinaviske krimier og folk der kan lide historiske krimier vil kunne lide denne. Desuden er det simpelthen også bare en god historie, fortalt på en spændende måde. Af Sofie Fredborg (08.11.2008) Denne bog er også omtalt af: Marit Andre bogomtaler af Sofie |
