En iskold morgen findes en lokal særling mishandlet til døde og hængt op i et træ på en slette. Er det en hedensk ofring, et blot? Eller noget helt andet?

Kriminalkommissær Malin Fors er fraskilt og enlig mor til en teenagedatter, hun er ensom om natten og drikker lidt for meget. Således ligner hun mange mandlige kolleger i ind-og udland med misbrugsproblemer og rod i privatlivet; lighederne med Inspector Rebus er iøjnefaldende. Og som ham går hun sine egne veje, uanset hvad ledelsen siger, hendes mavefornemmelse skal man ikke kimse af.

Hun og makkeren Zeke kaldes en iskold vintermorgen ud til et ualmindeligt makabert mord, en usandsynligt overvægtig mand er fundet mishandlet til døde og hængt op i et træ uden for Linköping. Det bliver ikke mindre makabert af at grenen med det stivfrosne lig knækker og er tæt ved at lemlæste en politibetjent.

Malin forsøger at holde hovedet koldt til trods for at forældrene på Solkysten, eksmanden og datteren på hver sin måde kræver sit, det gør pressen og chefen, en medieprins, også. Chefen har bidt sig fast i det såkaldte ”asaspor”, at mordet er et hedensk blot, men en afdækning af offerets familieforhold m.m. viser andre spor.

De viser bl.a. hen til en familie med helt usædvanligt tætte familiebånd, den har sit eget hierarki og sine mørke hemmeligheder - og den tåler ikke at samfundet blander sig, den klarer sine opgør selv.

Møjsommeligt afdækkes fortidens forbrydelser, men har de betydning for nutidens forbrydelser?

Med Mons Kallentoft har Sverige fået endnu en sværvægter inden for krimigenren, velskrivende og med et godt og troværdigt plot i al sin morbiditet. Han er en af nutidens svenske arvtagere til og især fornyere af den svenske krimitradition, og man kan kun glæde sig over at ’Vinterblod’ er første del af en planlagt kvartet, hvoraf anden del, ’Sommerdøden’, allerede foreligger.