![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Hvide nætter af Ann Cleeves. - , 2009 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Det shetlandske politimand Jimmy Perez, skal opklare et mystisk mord, mens alle omkring ham har sommerkuller af lyset som aldrig stopper her nord for polarcirklen. ![]() Det er blevet sommer på Shetlandsøerne, hvilket betyder at der faktisk aldrig er mørkt, da Shetlandsøerne ligger tæt på polarcirklen. Jimmy er til reception på hans ”næsten kærste” Frans kunstudstilling, da en mand bryder grædende sammen foran et billede. Jimmy er lidt irriteret, men da han gerne vil gøre indtryk på Fran vælger han at tage sig af manden og trække ham ud i køkkenet. Manden siger at han ikke kan huske noget som helst før han stod og så på billledet. Det lyder lidt søgt synes Jimmy - men måske har han hukommelsestab. Jimmy går ind for at se om nogen så, hvem manden ankom sammen med eller om han havde en taske der kan identificere ham, men det er der ikke. Da han kommer ud i køkkenet igen er manden er forsvundet og Jimmy er egentlig lidt lettet, så han beslutter sig til ikke at gøre det store ud af det. Næste dag bliver Jimmy kaldt ud til noget der ligner et selvmord, det viser sig at være manden der hænger i et lokalt fiskerskur, som om han har hængt sig selv. Men det har han selvfølgelig ikke!! Spændende krimi med et interessant og smukt beskrevet miljø. Med lyset der aldrig forsvinder og er ved at gøre alle tossede, de rå øer, hvor alle ved hvem hianden er - i hvert fald de fastboende - og det er jo dem der gælder!! - men hvor man også prøver at holde på sine hemmeligheder (for ellers har man overhovedet ikke noget for sig selv!). Stærk og dejlig bog Hvide nætter er bog to i serien om den Shetlandske politimand Jimmy Perez, men det kan sagtens læses uafhængigt af bog et (Sort som ravnen). Af Sofie Fredborg (19.08.2009) Andre bogomtaler af Sofie |