![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Den Hvidklædte : Roman i to Dele 1-3 af Wilkie Collins. - , 1862 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Skøn gammel røverhistorie fra England i 1800tallet, spændende fortalt og med masser af mystik og engelsk landadel-atmosfære ![]() vi er i England i midten af 1800 tallet. Walter Hartright er en ung tegnelærer, der får arbejde på et gammelt gods. Han skal undervise to søstre i tegning. Han forelsker sig ubehjælpsomt i den ene af pigerne (Laura), men hun er lovet væk til en lidt ældre baronet, så det kan der overhovedet ikke være tale om. Et anonymt brev advarer pigen om at der er noget helt galt med Baronetten, men trods søsteren Marions og Walters anstrengelser for at finde ud af hvad, er der ikke noget at finde på manden. Så Laura gifter sig med Baronetten og Walter rejser væk. Men det viser sig snart at Baronetten ikke er den bedste person i verden, helt alene i verden uden hjælpere (heller ikke Walter der er rejst til udlandet), prøver Marion at hjælpe Laura igennem, samtidig med at begge søstrene prøver at finde ud af baronettens hemmelighed. Skøn gammel røverhistorie, på trods af det lidt gammeldags sprog er den ret let læst, yderst spændende og har masser af atmosfære . Den minder mig lidt om den historie Karen Blixen skrev under synonymet Pierre Andrezel (Gengældelsens Veje), i tone og spænding, selvom den ikke flirter helt så meget med det overnaturlige (vi er rimeligt sikre på at "Kvinden i hvidt" ikke er et spøgelse! :-) Jeg vil lige fortælle at dette er den føste hele roman jeg har læst på en ebogslæser. Bogen blev hentet ned fra EbogsBiblioteket (som mange biblioteker - incl. Koldingbibliotekerne abonnerer på). Jeg synes det var lige så behageligt at læse den som en almindelig papir-roman :-) Af Sofie Fredborg (02.09.2009) Andre bogomtaler af Sofie |
