menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

De dødes hvisken af Simon Beckett. - , 2009 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Retsmedicin

Denne bog foregår i: USA

Retsantropologen David Hunter er denne gang på besøg hos sine kolleger på The body farm i Tennesse, USA. Her har han ingen jurisdiktion, men alligevel bliver han involveret i en blodig sag.


bogomslag
Denne gang er den engelske retsmedicinske antropolog David Hunter, kommet til USA. Nærmere bestem The Bodyfarm i Tennesse, USA. Det var her man startede verdens første forskerpark i udviklingen af menneskelig efter dødens opståen. Her ligger lig (doneret til videnskaben) og rådner op på alle mulige forskellige måder, sådan at forskerne kan genkende disse omstændigheder, når de står overfor et lig i en kriminalsag.

Hunters gamle mentor er ansat ved The Bodyfarm, og Hunter følger ham interesseret rundt på farmen, selvom han er lidt bekymret over den gamle mands skrantende helbred. Men snart står de midt i det der viser sig at være en jagt på en massemorder, og selvom politiet ikke er meget for at få blandet en brite ind i opklaringen, kan Hunter ikke lade være med at beskytte og hjælpe hans gamle mentor, så godt han nu kan.

Den første i serien om David Hunter, Dødens kemi var efter min mening en fantastisk god krimi. Toeren, Skrevet i Ild, var langt dårligere. I denne treer har Beckett genvundet noget af sin "spunk" uden dog helt at være på niveau med bog nr. 1. men hvis jeg ikke havde læst etteren ville jeg sikkert have skrevet at det her er en superspændende opklaringskrimi, med et spændende plot og godtskrevet plot. Det er en lidt sjov crossover mellem en hurtig amerikansk krimi og klassisk britisk opklaringskrimi, men det fungerer vældig godt, og Beckett næste bog om David Hunter er helt klart noget jeg glæder mig meget til.


Af Sofie Fredborg (17.11.2009)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden