Fundet af et lig i Rådhusparken i Århus afslører en unge kvinde med en plaget underbevidsthed, og politiet kommer på hårdt arbejde for at afsløre en ualmindelig koldblodig morder.

Da liget af den unge musikstuderende, Maja Nielsen, en morgen findes i Rådhusparken i Århus, kunne det godt ligne selvmord ved udspring fra et meget højt sted. Problemet er bare at der ikke er et lige i nærheden, så liget må være blevet flyttet.
Så Daniel Trokic, Lisa Kornelius og deres kolleger på Politigården har tre mulige scenarier:
1. Selvmord – og nogen har flyttet hende.
2. Mord – og morderen har flyttet hende
3. Mord – og en anden end morderen har flyttet hende
Men hvor blev mordet begået? Og hvorfor flytte liget?

Da det viser sig at hun har opført sig meget besynderligt på det sidste: haft mareridt om heste: været paranoid; haft hukommelsestab og skåret i sig selv, kunne noget tyde på selvmord, men obduktionen viser et ukendt stof i blodet. Hvor er det kommet fra? Og hvordan? Trokic’s intuition siger mord. Og sporene peger i mange retninger.

Der er mange spørgsmål at forholde sig til. Til gengæld begynder Trokic selv at få svar på nogle af de spørgsmål han har stillet for at finde den kusine, han mistede kontakten til under Balkankrigen. Ikke rare svar, men han må forholde sig til dem.

En anden pige der arbejder for dyrevelfærd, kvæstes af en flugtbilist, og man begynder at ane en sammenhæng.

I lighed med Inger Wolfs to andre Århus-krimier, har vi her en regulær gedigen politiroman. Politiets arbejde med at forhøre alle implicerede, følge spor, vente på svar fra Retsmedicinsk m.m. beskrives realistisk. På Politigården i Århus får man ikke noget forærende. Og spændingen stiger i takt med at det ene lag efter det andet afdækkes.