menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sneglens hus : krimi af Hans Schmidt Petersen. - , 2009(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark, Tyskland

Ny dansk krimi fra Åbenrå. Omdrejningspunktet er indbrud hvor gerningsmændene bryder ind i folks hjem, slå dem ihjel og derefter stjæler værdierne.


bogomslag
Umiddelbart tænker man straks på nogle af de voldsomme sagerne der har været i pressen gennem de seneste år om voldelig overfald i private hjem. En anden umiddelbart sammenligning er Henning Mankells første krimi om Kurt Wallander, hvor et ældre ægtepar myrdes på deres gård i forbindelse med et indbrud.
Kort om krimiens plot kan jeg fortælle, at et ældre ægtepar myrdet på deres afsidesliggende går. Kriminalinspektør Carsten Mathiesen fra Åbenrå sættes på sagen. Det hele går lidt trægt, men snart bliver det næste ægtepar myrdet på nabogården. Politiet og ikke mindst offentligheden via pressen, tror at der er tale om en østeuropæisk bande. Carstens tanker går dog mere i retning af hvordan forholdende mellem de to familie er og om det er i deres fortid kimen til forbrydelsen skal findes.

Romanen bliver yderligere interessant, da der sket en lignende forbrydelse i Flensborg og den tyske kriminalkommissær Christiane Müller skal nu arbejde sammen med Carsten.

Det giver lidt problemer i starten, men hurtigt er de dog på bølgelængde. Det er befriende at der ikke gøres mere ud af deres små sammenstød i starten. Deres fælles fjende er og bliver kollegaer og ikke mindst mistænkte som opfører sig underligt og mærkeligt. Flere af dem trækker selvfølgelig mistanken over imod sig selv, det er jo en klassisk krimi i sin grundstruktur og det er selvfølgelig med til at gøre krimien spændende.

Jeg er meget spændt på næste bind i serien om Mathiesen og Müller, for denne første roman i serien er bestemt gribende på sin egen lidt underfundige måde. Jeg kan rigtig godt lide dette nye makkerpar.


Af Per Kjær (19.02.2010)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden