Sov som de døde er en modbydelig roman, som måske vil falde i smagen for dem der kan lide splatter og grusomme gys.

Annika von Holdts nye roman har virkelig gys og gru som hovedtema. Om hvordan mennesker kan være grusomme. Hvad forkvaklet seksualitet eller magt kan medfører og den ensomme kvinde, som absolut skal forsøge at redde verden.

En kvinde er stadig i sorg over sin afdøde mand. Da hun en aften i South Carolina møder en ung kvinde, som har fået indopereret mere eller mindre uhyggelig ting i kroppen – det er altså virkeligt ulækkert – beslutter hun sig for at redde denne unge kvinde.

Det er meget ulogisk, men da politiet ikke tror på hende, tager hun selv affære. Hun forsøger at finde frem til en morder, som har foretaget disse bestialske ting mod kvinde og sikkert mod andre kvinder før hende. Deri har hovedpersonen ret, men derfra og så til at bringe sig selv i fare er der dog et stykke vej.

Hun indleder sit togt mod uretfærdigheden og den meningsløse vold og lemlæstelse og der bliver ikke en let kamp for hende. Jeg må tilstå at jeg flere gange overvejede at lægge romanen fra mig, da jeg mener det er en meget bestialsk roman. Jeg fortsatte dog, da jeg efterhånden ville vide hvordan det sluttede.

Romanen er lige så spændende opbygget som forfatterindens tidligere romaner, men giver efter min opfattelse ikke nogen forklaring på alle modbydelighederne. Der er selvfølgelig rendyrket ondskab, som bl.a. Stephen King og Dean R. Koontz har dyrket og man skal nok se romanen som liggende i forlængelse af deres forfatterskab. Jeg har tidligere været ret vilde med King og Koontz, men jeg synes at Annika von Holdt skuffer med Sov som de døde i forhold til sine tidligere romaner.