![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Fyrmesterens datter af Ann Rosman. - , 2010(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Göteborg (Sverige) Et gammelt skelet findes indmuret i fyret ved skærgårdsøen Marstrand. Det er nu op til Karin Adler og kollegerne at finde ud af hvem han var og hvad der egentlig er sket. ![]() Karin Adler er ansat ved politiet i Göteborg og sættes på sagen om det ukendte skelet på den lille ø, Hamneskär i skærgården. Det bliver ikke let for Karin at komme ind på livet af alle beboere på øen da nogle har endog meget at skjule. Det eneste spor er en liste over forsvundne personer samt en lidt for ubrugt vielsesring. Men der dukker snart en hustru til afdøde op, hvilket giver dønninger i hendes egen familie. For de voksne børn vidste intet om moderens tidligere giftemål. Men er hun nu også den rette hustru, og hvad er det med præsten der viede hende. Hvad har den tyske dykker og journalist Markus med sagen at gøre, og hvorfor dykkes der så intensivt i skærgården om natten? Det er bare et par af de gåder der er i historien, foruden historien om Elin og Arvids kærlighed. Putte og Anitas skattejagt som dog næsten bliver fatal for Putte da han er ved at komme for tæt på opklaringen af hele mordsagen. Uden at vide det. Det er nogle af de ting Karin må bakse med i denne debutkrimi fra den svenske skærgård. Jeg synes det er en vellykket debut, måske med lidt mange personer og derfor også mange historier af holde rede på. Men alt i alt er det en krimi som jeg godt vil anbefale og samtidig gerne vil læse næste bind af. Af Lone Pedersen (24.06.2010) Denne bog er også omtalt af: Marit Andre bogomtaler af Lone |
