Fantastisk krimi, hvor uhyggen og det makabre er i højsæde. Samtidig første del af dansk politiserie.

Kvinden i buret er skrevet tilbage i 2007 og er første del i en serie politiromaner fra Jussi Adler-Olsens hånd. Serien tager sit udgangspunkt hos Carl Mørck, som er vicekriminalkommissær og noget af en prøvelse for resten af politietaten.

Carl Mørck bliver chef for den nyoprettet Afdeling Q, som får til opgave at opklare sagen om den forsvundne folketingspolitiker Merete Lynggaard, som forsvandt for snart 5 år siden. Til at hjælpe sig får Carl Hafez el-Assad som ikke er uddannet politimand eller efterforsker. Det stopper dog ikke Hafez for at gøre sit bedste og det viser sig flere gange undervejs i sagen, at hans bedste er godt nok.

Samtidig med at romanen følger opklaringen af sagen, møder vi også Merete Lynggaard. Merete er spærret inde og deraf titlen ”Kvinden i buret”, som bestemt ikke har det godt. Hun taler aldrig med nogle og hun levere under kummerlige forhold, hvor der øvet psykisk terror mod hinanden. Alene, tændt eller slukket lys år ad gangen, kamera der overvåger hende og lignede psykisk belastende oplevelser.

Ud over romanens spændingsopbygning fortæller Jussi
Adler-Olsen ligeledes om motivet for denne indespærring af folketingspolitikeren. Og selv om Carl og Hafez selvfølgelig har fokus på politiske motiver til Merete Lynggaards forsvinden, viser motivet sig at være af en helt anderledes personlig karakter. Merete kender heller ikke motivet og først langt inden i romanen, får Merete endelig at vide, at hendes indespærring skyldes en handling fra hendes barndom, der havde dødelig konsekvenser.

Afslutningsvis kan jeg glæde mig over, at jeg stadig har to bind i serien til gode.