"Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter" En roman om at miste, om ikke at kunne kommunikere med sin elskede, om det værste, som vi ikke tør forestille os.

Fortælleren Erik Steinbeck er forfatter, hans kone Winnie er billedkunstner. De er flygtet til New York, tilsyneladende for at komme sig over, at deres fireårige datter Sarah blev bortført for næsten halvandet år siden. Det skete således:
En lørdag eftermiddag står Erik i køkkenet og er ved at lave en kop kaffe, han kigger ud på Sarah, som leger i haven, en mand dukker op og begynder at snakke med hende, og pludselig er hun væk, uden at Erik har nået at reagere. Og hun er virkelig væk, der bliver sat en storstilet eftersøgning i gang, men hun er væk.
Nu, sytten måneder senere har de fremlejet en lille bitte lejlighed på Manhattan, på loftet er der et lille hummer hvor Winnie kan male, og Erik sidder på det lokale bibliotek hele dagen og skriver.
Denne er en krimi og en kærlighedsroman, fordi den allermest handler om, hvor gerne parret vil finde hinanden igen for at komme igennem deres store sorg, men de står hver for sig ved fortvivlelsens sorte afgrund, og som han selv udtrykker det, så er de ikke engang i stand til at holde hinanden i hånden og springe ud i denne afgrund.
Efterhånden får man deres egen historie, først kort tid før Sarah forsvinder, finder Erik ud af, at Winnie har haft en datter i sit tidligere ægteskab, men at både datteren og hendes far blev dræbt i en bilulykke. Derved føler man som læser at tragedien er dobbelt for Winnie. Forøvrigt maler Winnie igen og igen det samme motiv: Set med Eriks øjne fra køkkenvinduet ses Sarah, der er ved at gå ud til en mand, høj, tynd, men uden ansigtstræk, ham, som Sarah forsvandt med.
Jeg synes det er mærkeligt at flytte fra Europa til New York når ens barn er forsvundet. Men der er faktisk en del spørgsmål som dette, og alle bliver afklarede ved bogens slutning: F.eks. opdager Erik at Winnie færdes mærkelige steder, som hun bagefter benægter, hun bliver osse pludselig overbevist om, at Sarah er i live.
Erik sidder dagligt på biblioteket, får ikke altid skrevet alt det han burde, men det viser sig, at hans biblioteksnabo er pensioneret politimand, som begynder at hjælpe ham ved at skygge Winnie.
Hun er blevet mere og mere depressiv, opsøger en parapsykologisk klinik, forsvinder i en periode, men efterhånden får politimanden og Erik stykket nogle ledetråde sammen, som fører den rette vej.
Hvorledes bogen slutter vil jeg ikke fortælle, som krimi fungerer afslutningen flot - alle tråde samles.
Nesser har tidligere boet længe i London, nu er han flyttet til New York, så det er naturligt, at han skriver om byen. Han er uden tvivl under indflydelse fra f.eks. New York-forfatteren Paul Auster, hans tone er flydende og intens, og hans indsigt i sine personer og deres ensomhed er fængende.
Så læs den ikke som krimi alene, læs den fordi det er en velfortalt og velskrevet fortælling.