En genudgivelse af en krimiklassiker med ny titel: Sidst set iført

Sidst set iført er en genudgivelse af ”Krimi-klassikeren” som på første gang den kom på dansk fik navnet Dødens dagbog.Den blev udgivet i USA i 50erne og bliver regnet for forgængeren til den moderne politi-roman.

Hvis vi lige tager den historiske linie i det først:
I kender nok alle Sjøwahl-Wahlø serie med kommisær Beck, som har givet baggrunden for den skandinaviske politiroman, ala wallander. Ud over det samfundskritiske var Sjøwahl-wahlø inspireret af den amerikanske kollektive politiroman som er kendetegnet ved at være om en gruppe af opklarere ved politiets dagligdag og holdt i en meget realistisk og referende stil. Det var især Ed McBain (filmatiseret som District Hill Street), der var den store forfatter her, men han var inspireret af især Hillary Waugh.

På den tid hvor den blev skrevet var det romantiske puslespilskrimier ala Agatha Christie der var på mode. Waugh skrev i stedet en meget realistisk krimi, som nærmest er rapport-agtig i sin måde at fortælle (og meget mere journalistisk end litterær).

Det er historien om den unge studine Marilyn Lowell Mitchell, som forsvinder sporløst ved højlys dag fra sit amerikanske universitet. Umiddelbart er der ikke mange spor, selvom man finder en dagbog, men alligevel går efterforskningslederen utrætteligt videre med opklaringen.

Som sagt før er den i en meget rapporterende og realitisk i stilen, ikke så ”hurtig” som nutidens amerikanske krimier (hvis man forventer det vil man nok finde den lidt langtrukket). men charmerende med sin miljø beskrivelse af 50ernes hvide USA (ikke noget samfundskritik her), måden detektiverne snakker til hinanden og deres humor, er meget typisk amerikansk fra den periode. Jeg havde helt amerikanske sort-hvide film ala Cary Grant /James Stewart i hovedet.

Udover det det sjove i at læse en krimiklassiker er bogen også en fin lille krimi, selv med kritiske øjne