![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Spil med spejle af Agatha Christie. - , 1958 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Hvem myrdede Christian Guldbrandsen? Og hvem forsøger at forgive hans stedmor med arsenik? Miss Marple stiller uskyldige spørgsmål og løser gåden ![]() Miss Marple bliver af en barndomsveninde bedt om at besøge dennes søster, fordi hun er bekymret for hende, men kan ikke sige hvorfor. Søsteren er en svag, men alligevel stærk kvinde med et lidt rodet familieliv, der tager sig kærligt af alle, inkl. en eksmands børn. Hun og hende nuværende mand, Lewis Serrocold, har overtaget det hjem for vanartede unge mænd, som hun startede sammen med ex’en. Der er store planer og nye pædagogiske ideer. Miss Marple oplever også at der er noget underligt, og da ex-stedsønnen dukker uventet op for kort efter at blive myrdet er sagen klar. Nogen har ikke rent mel i posen. Problemet er at da mordet finder sted, er alle samlet i den store stue optaget af et drama, hvor en af vanartede unge mænd truer Lewis Serrocold. Politiet ankommer, og Miss Marple lunter rundt med sine observationer. Måske bruger hun sin lille kikkert til andet end at studere gråspurve. Hun giver det lokale politi nogen ideer og selvfølgelig den endelige løsning, idet hun tænker på cirkustricks. ”Spil med spejle” er OK underholdning, men ikke en af Agatha Christies bedste. Af Marit Haugaard (10.04.2011) Andre bogomtaler af Marit |
