![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Blod vil have blod af Benni Bødker. - , 2011 (dansk udgivelsesår) Genrer: Retsmedicin, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark Nyt forfatterpar står bag ny dansk krimi-serie om en knogleekspert, som ønsker at finde frem til sandheden omkring et mord, der snart bliver til flere... ![]() Bødker og Bruun har begået en ren Scarpetta (Patricia D. Cornwell), selv om hovedperson i deres roman er retsantropolog eller knogleekspert og ikke som hos Cornwells hovedperson, retsmediciner. Hovedpersoner hedder Linnea Kirkegaard og romanen Blod vil have blod er første bind i en ny kriminalserie med hende som hovedperson. Linnea Kirkegaard har kun boet ganske få år i Danmark, selv om hun er pæredansk. I gymnasiet mødte hun Lex, en meget selvstændig succesrig ung kvinde, som pludselig ønsker kontakt med Linnea igen efter at hun har taget sin uddannelse til retsantropolog i staterne og har arbejdet der i nogle år. Nu er Linnea tilbage i Danmark og kommer i avisen i forbindelse med et skeletfund. Ved Lammefjorden findes et skelet og som ekspert bliver Linnea tilkaldt for at undersøge om der er tale om et nyt eller gammelt lig. Hun bliver lidt til grin, da hun taler om en 4.000 år gammel lertavle der findes ved liget. Dermed er romanens to hovedspor introduceret. Eksperten Linnea, som ikke skal bruge mange hjernevindinger på at overgå kollegaer og reelt vise sig overfor politiet eksperter. Den anden siden er en mere indadvendt, hvor Linnea hele tiden går i rette med sig selv om hvorfor hun nu igen viser sig overfor kollegaer og hvordan hun er meget hård overfor hendes jeg. Romanen bliver på ingen måde psykologisk, men kan virke som en kommentar ift. femi-krimiens nærmeste besættelse af at skrive om parforhold og ikke mindst parforholds-problemer. Vi er dog heller ikke helt uden om parforholdet i denne romanen, eller nærmere bestemt et tidligere seksuelt partnerskab. Linnea har nemlig tidligere haft et forhold til vicepolitikommissær Thor M. Dinesen. Thor er en blød macho mand. Deres forhold gik dog i står, da Linnea ikke kunne klare at han havde en lille datter. I denne roman er deres forhold rent professionelt, hvilket er heldigt for opklaringen, da det er Thor der bliver sat på sagen. Dermed kommer Thor og Linnea til at arbejde tæt sammen. En sidehistorie i romanen er Jonas og Lex’s historie. Jonas er psykisk belastet at sin tid i Irak og langsomt rulles Lex og ikke mindst Jonas’ forhistorie op. Da Jonas også bliver myrdet, beslutter Lex sig for at opsøge Linnea for at få hjælp. Linnea hjælper gerne sin tidligere veninde, men spørgsmålet er hvilken rolle Lex spiller i sagen. Det er en spændende historie Bødker og Bruun har skrevet til os. Ud over traumatiserede soldater møder vi også plattenslagere fra krigen i Irak, griske kvinder og en amerikansk lejemorder, der er kvinde. God fornøjelse. Af Per Kjær (27.04.2011) Andre bogomtaler af Per |