![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Englevin af Phil Rickman. - , 2010 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Med Englevin introduceres en ny engelsk krimi forfatter: Phil Rickman. Glæd Dem, en ny by skal til at have vores opmærksomhed og det er ikke småting der kan ske i den engelske provinsidyl. ![]() Provinsen i England er slet ikke så idyllisk, så man kunne forvente. I hvert fald ikke hvis man ser på provinsen gennem en krimi forfatters øjne. Phil Rickman har efterhånden 10 bøger om Marrily Watkins bag sig. Den første udkom på dansk i november 2010 og vi kan forvente bind to i serien efter sommerferien 2011. Merrily Watkins er alenemor og præst. Hun har endnu ikke fået sit første embede og da hun og datteren kommer til Ledwardine. Den gamle præst er gået på pension og indtil ny findes, skal Merrily overtage posten, da hun kender menighedsrådets formand. For Merrily og hendes datter, Jane, bliver det dog ikke ligetil at flytte ind i landsbyen. På godt og ikke mindst ondt, er det en lille by. Sladderen går og Jane har svært ved at de nye omgivelser. For Jane hjælper det dog meget, da Cassidy, pludselig tager Jane under sine beskyttende vinger. Cassidy er dog samtidig en meget selvstændig ung kvinde, som ind imellem kommer i dårligt selskab. I mellemtiden skal Merrily tage stilling til et meget kontroversielt spørgsmål. En instruktør ønsker at opføre et teaterstykke i landsbykirken om en af kirkens tidligere præst. En præst fra 1600-tallet, som angiveligt havde omgang med djævelen. Egnens herremand, James Bull-Davies, ønsker dog ikke stykket opført, da hans familie i sin tid var indblandet i begivenhederne. Romanen er på næsten 600 sider og det går langsomt med historien. Det er primært en historie om landsbyen og de forskellige mennesker i byen, men der finder da også et dødsfald sted i starten af romanen. Uhygge sniger sig ind på Merrily og hendes opfattelser af præstegården, hvor der næsten hver nat ske noget nyt. Som læser overvejer man efterhånden om det er Merrily der er ved at blive skør eller om der virkelig er noget på færde. Da Phil Rickman allerede har skrevet 10 romanen med Merrily i hovedrollen er svaret nok givet på forhånd, men det gør bestemt ikke romanen mindre uhyggelig, specielt ikke da Jane pludselig forsvinder. Jeg er spændt på roman-seriens fortsættelse og kan varmt anbefale romanen til dem der holder af Miss Marple og Kriminalkommissær Barnaby eller for den sags skyld en anden klassisk landbyserie: Andrew Taylors serie om Lydmounth. Af Per Kjær (29.05.2011) Andre bogomtaler af Per |
