![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Drengen fra Agadir : krimi af Ditte Birkemose. - , 2011 (dansk udgivelsesår) Genrer: Privatdetektiver, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark, Marokko Kit Sorél kommer på en opgave, da hun skal finde den unge Mehdi der på det sidste er blevet mere religiøs. Og som måske har fået forbindelse med en terrorcelle med et formål. ![]() Kit Sorel kontaktes af sin nabo på campingpladsen, Harry, da han vil have hendes hjælp til at finde en tidligere studerende fra hans skole. Den studerende, Mehdi, er fra en marokkansk familie, og han er pludselig blevet meget religiøs. Det ser ud til Mehdi er blevet involveret i en gruppe unge islamiske mænd, der er tæt knyttet til terrorgrupper. Det bekymrer ikke Mehdis forældre, tværtimod, men hans moster er bekymret. Mosteren hyrer Kit til at finde sin nevø, og da mosteren en dag er rejst til Marokko, må Kit rejse efter. For Harry får foruroligende telefonsamtaler fra Marokko, hvor mosteren fortvivlet leder efte rsin nevø. Harry og Kit rejser til Marokko men det er ikke let at klare sig i et fremmed land der domineres af mænd. Mænd der ikke har rent mel i posen og som også fortæller og fortier en del om Mehdis familie. Det bliver en anstrengende rejse for netop disse mænd har mange hemmeligheder de for alt i verden vil skjule. Både om familien og om andre ting. Men Kit får til sidst fundet ud af sagens rette sammenhæng, men ikke uden diverse følelsmæssige sværdslag, hjælp fra en PET mand i Danmark, samt en stærk kvinde i Marokko. Fortællingen er fortalt i klip mellem tiden i Marokko og tiden i Danmark, så langsomt får man styr på forhistorien og grunden til Kit og Harry er i Marokko. Det er en spændende og godt fortalt historie men alligevel synes jeg den er hurtigt læst. Ikke som de andre bøger om Kit hvor der var lidt mere kød på. Ikke fordi der mangler noget spænding, eller gode historier, men alligevel... Af Lone Pedersen (25.07.2011) Andre bogomtaler af Lone |