![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Hypnotisøren : kriminalroman af Lars Kepler. - , 2010 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Stockholm (Sverige) Første bind i ny svensk krimiserie om Joona Linna. Som titlen antyder spiller hypnotisøren en afgørende rolle i romanen. ![]() Hypnotisøren er Erik Maria Bark, der er læge der behandler stærkt traumatiserede personer. Da Joona Linna får en sag omkring en familiemassakre, beslutter han sig for at få hjælp hos Erik Maria Bark. Selv om Bark er meget afvisende i første omgang og ikke ønsker at genoptage hypnosen efter 10 års pause, lader han sig dog overtale. Det skulle han ikke have gjort. Snart er Erik Maria Bark, sammen med sin familie i en uhyrlig situation. Konen vågner ved, at en kanyle bliver stukket i hende, en person bortfører derefter deres søn, Benjamin og selv om hun forsøger at yde modstand er det helt umuligt. Erik selv, sov i gæsteværelset og har intet hørt, men er mistænkelig i forhold til hustruen. Det skulle vel ikke være hende der står bag. Joona Linna begynder at grave i deres liv og alt er ikke helt som det burde være. Erik er først meget tilbageholdende med at fortælle om sit liv som hypnotisør, men efterhånden lykkes det Joona at få mere at vide om hvordan han arbejdede inden arbejdsulykken for 10 år siden. Da ulykken til dels er en plotspoiler, vil jeg ikke fortælle mere om denne, men bare konstaterer at flere steder i romanen kan det ikke gå hurtigt nok med at komme videre med læsningen. Hypnotisøren er en rigtig spændende historie, men bevæger sig på kanten af det overnaturlige i forhold til hypnosen og hvad den kan betyde. Om dette kan lade sig gøre i virkelighedens verden er ikke utænkeligt, men det gør bestemt ikke romanen dårligere. Om Joona Linnas eget liv, er det meget begrænset, hvad denne første roman i serien fortæller og det er helt i orden, men romanen minder i den sammenhæng altså ikke om alle disse kvindelig romanforfattere som samtidig ønsker at fortælle en historie om kønsroller. Af Per Kjær (17.09.2011) Andre bogomtaler af Per |
