Halvkedelig roman om en gal morders jagt gennem Washington D.C. Robert Langdon bliver tilkaldt for at hjælpe FBI med opklaringen.

Robert Langdon, symbolforskeren fra Da Vinci Mysteriet og Engle og dæmoner er tilbage. Denne gang er vi hverken i Vatikanet i Rom, Louvre i Paris eller et andet eksotisk turistmål i Europa. Handlingen i Det forsvundne tegn er henlagt til Washington D.C. og det bliver ikke mindre kompliceret af, at der er frimurer indblandet i historien.

Robert Langdons ven, Peter Solomon er frimurer af 33. grad. Han er leder af en helt speciel forskerenhed, hvor Peter søster ligeledes arbejder med grænseoverskridende forskning, hvis publicering kan få katastrofale konsekvenser for hele menneskeheden. Plottet er virkeligt spektakulært i denne roman, men der gør desværre ikke romanen mere spændende – men udsætter måske nærmere læseren for vantro.

Som sædvanlig, starter Dan Brown rigtig godt. Dvs. en afskåret hånd bliver fundet i kuplen i Capitols Building. Det viser sig snart, at hånden tilhørte Peter Solomon og at Langdon kendte Peter. Samtidig er tegnene på hånden en invitation til Robert Langdon om at være med i jagten på en ældgammel hemmelighed, som gerningsmanden for alt i verden ønsker at bevarer hemmelig, indtil han selv er klar til at gå over i en anden fase. Og ja, hvis du har læst Nietzsche og hans fascination af Overmennesket, og den nødvendige genfødsel der må ske, for at overmennesket kan blive en realitet, så har du en ide om hvad romanen reelt handler om. Dette kunne selvfølgelig godt blive til en udmærket diskussion i familien eller blandt ens venner, men det er nok de færreste læsere der tænker i disse baner når de læser Dan Brown.

Dan Brown formåede desværre ikke at holde mig fanget til romanen og efter ca. 150 sider stoppede jeg og mente egentlig at romanen var rimelig kedelig.

Efterfølgende er min læsning af romanen dog genoptaget og selv om bogen er spændende og ind imellem nervepirrende, så virker det som om vi har læst det før og ikke mindst – læst det bedre før.