Voldsomme dødsfald, hvor tortur og sadisme hersker inden ofrene endelig får lov til at dø. Det er grumt og gyseligt, men samtidig en spændende krimi.

Kriminalassistent Hunter og Hunter makker, kriminalassistent Garcia er tilbage i en ny krimi efter Krucifiks-morderen. Denne gang er de på jagt efter en brutal seriemorder, som torturerer sine ofre inden de endelig bliver overladt til døden.

På altertrappen i Seven Saints-kirken i Los Angeles findes liget af stedet præst. Præstens hoved er blevet hugget af og er erstattet af en hunds hoved. Samtidig er der på ofrets bryst malet tallet 3 med blod. Hunter og Garcia forstå ikke umiddelbart dette 3-tal og hvordan der skal findes på ofret.

De går i gang med at undersøge præstens fortid for måske derigennem at finde en forklaring på mordet. Men i Fader Fabians fortid findes ikke umiddelbart noget ondt. Fader Fabian er vellidt og gør et meget stort arbejde i sognet.

Et nyt mord opdages. Denne gang er det gået ud over en ejendomsmægler, Amanda Reilly. Amanda har lidt døden ved at blive brændt levnede. I romanen kan du forvente beskrivelse som denne: ”Han pegede på pejsen. Hun sad under en halv meter fra den. Jeg er overbevidst om, at morderen styrede varmen for at torturere hende, men på grund af den siddende stilling er det nederste af hendes ben og hænder næsten en halv meter tættere på ilden end resten af kroppen. Det kan betyde en varmeforskel på to til tre hundrede grader celsius... Hendes ansigtshud er krøllet sammen i klumper, der ser ud, som om de er smeltet”. Synes det er rigeligt modbydeligt læsning, men kan man klare en række beskrivelse af denne type, er der dog langt op til en virkelig spændende kriminalhistorie, hvor siderne hurtigt bliver vendt, for at man som læser kan se hvad der ellers sker i plottet.

Og romanen har helt klart et plot. Det er ikke det bedste plot jeg har været ude for, men modsat består virkeligheden jo heller ikke at de bedste bevæggrunde for at en morder går i gang med at myrde.

Romanen er primært i forhold til krimigåden, der er lidt vi får at vide omkring hovedpersonernes hverdagsliv udenfor opklaringsarbejdet. Det gør bestemt intet.