menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dukkebarn : kriminalroman af Carin Gerhardsen. - , 2010(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Sverige

Denne bog foregår i: Hammarby (Sverige)

Tre sager dukker op på politiets bord, men ingen kan forestille sig at de hænger sammen på den måde de gør, men det er også et kapløb med tiden for at opklare den ene sag.


bogomslag
Petra finder en kold dag under en løbetur, en lille dreng i et buskads. Kollegerne tilkaldes og de finder drengens mor i en sandkasse i nærheden – død. Petra sættes på sagen at finde ud af mor og søn er der er ingen papirer på de to, og der er heller ingen der savner dem. Hvorfor ikke? Det bliver en langsom proces med at afhøre sundhedspersonale i byen, men ingen kender drengen. Dog opdager Petra at der måske er flere børn i familien, men hvorfor er der ingen familie der henvender sig?

Samtidig hører vi om den treårige Hanna, der vågner op i lejligheden helt alene. Mor og lillebror er ikke hjemme og Hanna tror det er hendes skyld. Så gennem de næste tre dage følger vi Hannas kamp for at komme i kontakt med omverdenen og for at klare sig selv. Hun får kontakt med den ældre Barbro som opfatter alvoren, men ikke ved hvor Hanna bor. Politiet vil ikke gøre meget ved sagen, så Barbro tager sagen i egen hånd og indleder jagten på Hannas bopæl.

Den tredje sag, er sagen om Jennifer der findes død på færgen til Finland. Hun er 16 år og afsted med veninderne, men ingen ved meget om Jennifers sidste timer.
Jennifers søster skjuler også en detalje fra sin weekend i byen, men Sjöberg får den lirket ud af hende. Ikke alle passagerer fortæller sandheden og langsomt får politiet trævlet sagen op, og det viser sig pludselig at blive en kamp med tiden at fange Jennifers morder og redde Hanna.

Det er en intens og meget spændende fortælling vi har for os her. Jeg hørte dele af den som lydbog og det var meget intenst at høre især Hannas fortælling af hvordan hun klarede sig alene. Totalt hjerteskærende. Til slut gav jeg op og kastede mig selv over siderne og læste i en ruf, så jeg kunne få opklaringen.

Plottet er godt skruet sammen og det er meget elegant viklet godt ind i hinanden. Dette er anden del om folkene i Hammerby og så klart den bedste af de tre der er ude på dansk indtil nu.


Af Lone Pedersen (05.04.2012)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden