menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Doktor Glas af Hjalmar Söderberg. - , 1909 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Skandinavisk

Denne bog foregår i: Sverige

Doktor Glas har efterhånden godt 100 år på bagen og er en sand klassiker indenfor den nordiske litteratur.


bogomslag
Ultrakort handler Doktor Glas om en læge, der udrydder en præst, der bruger religionen til erotisk at underkue sin kone. Romanen vakte ifølge romanens bagsidetekst et ramaskrig i Sverige, da den udkom i 1905.

Doktor Glas synes ikke specielt godt om pastor Gregorius. Allerede fra romanen start beskriver han den rædsel og væmmelse der farer op ham – og hvordan han forsøger at undgå Gregorius når han møder ham på gaden. Det er selvfølgelig ikke altid nemt, specielt ikke når man samtidig er Gregorius’ læge.

Fru Gregorius kommer samtidig hos doktor Glas. Hun fortæller ham en historie om hvordan hun bliver udnyttet af Gregorius til at have sex mod sin vilje. Doktor Glas finder sex mellem Gregorius og fru Gregorius modbydelig og da han samtidig selv er forelsket i fru Gregorius beslutter han sig for at hjælpe hende. I første omgang sender han Gregorius på rekreation og at han efterfølgende ikke må have sex med sin hustru i flere uger. Dette er selvfølgelig kun en stakket frist, får ugerne går og fru Gregorius klager igen sin nød til doktor Glas.

Doktor Glas beslutter sig nu for et mere drastisk skridt. Gregorius skal dræbes, således at fru Gregorius kan få fred. Sagen er egentlig rimelig simpel, men allerede inden mordet er foregået plages doktor Glas at forskellige skrupler. Doktor Glas har læst både Dostojevskij og Zola og deres behandling af skyldfølelse i forbindelse med mord, men alligevel går det ikke værre end bedre end at Gregorius bliver myrdet af doktor Glas.

Doktor Glas er helt overstadig over at være sluppet af sted med mordet uden af nogle i landsbyen kender den egentlig dødsårssag for præsten. Der kommer dog skår i glæden, da doktor Glas finder ud af, at fru Gregorius elsker, skal giftes med en anden en fru Gregorius. For selv om doktor Glas ikke selv ønsker hverken kærlighed eller sex, ønsker han alt godt for fru Gregorius.


Af Per Kjær (04.05.2012)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden