menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dagsorden mord : krimi af Jens Jørgensen. - , 2010 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

En embedsmand på rådhuset myrdes midt i den årlige julefrokost. Et par dage efter myrdes et byrådsmedlem - er morderen ude efter den politiske verden?


bogomslag
Tæt på jul afholder byrådet den årlige julefrokost på rådhuset. Med ledsager og gaver til alle, men inden desserten er spist findes forvaltningschef Martin Hecht skudt. På kommunaldirektør Kosters kontor endda.

Politiet er hurtigt til stede, men trods ihærdig gennemsøgning af rådhuset og samtaler med alle deltagerne ved julefrokosten er hverken mordvåbnet eller motivet til mordet fundet.

Så kriminalinspektør Poulsen kan se frem til en hård efterforskning i juledagene. Og der er nok at tage fat på. For det viser sig der flere af politikerne og embedsmændene har ting at skjule.
Poulsen involverer sin søster Louise i sagen. Louise har flere vinbutikker og kender til en del af bysladderen, men er også den der finder en forbindelse mellem afdøde og Frankrig.

Men snart efter findes et byrådsmedlem dræbt under sin daglige løbetur og byen er mere opskræmt end før. Der går rygter og diverse aftaler om et halbyggeri men ingen vil sige noget højt.

Så Louise og hendes mand drager på en kombineret forretningsrejse og opklaringsrejse til Frankrig og her finder de endelig motivet til mordet på Hecht.
Hjemme i Danmark har Poulsen travlt med at tale med alle involverede og langsomt får han hul på sagen om halbyggeriet. Og andre skjulte detaljer fra arbejdet på rådhuset.

Det er en hyggelig krimi vi har for os her. Det politiske spil er selvfølgelig en stor del af historien og er det bærende element men det er fortalt på en levende og spændende måde. Man kan godt mærke forfatteren kender spillet på rådhuset...
Men alt er fortalt med et glimt i øjet og det gør det til en fornøjelse at læse denne krimi


Af Lone Pedersen (20.05.2012)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden