![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Forbryder af Karin Slaughter. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: Atlanta (USA) En universitetsstuderende forsvinder og Will får pålæg om at holde sig fra sagen. Han kan ikke greje hvorfor indtil han opdager hans far er løsladt fra fængslet et par uger før. ![]() Omslag af: Jon Asgeir Men Will kan ikke holde sig fra sagen, og opsøger sit tidligere hjem, børnehjemmet. Her støder han på Amanda og opdager der er en sammenhæng med nutidens forsvundne studine og Wills fortid. Nu følger vi i krydsklip Amandas start i politiet hvor hun netop arbejdede med en sag om forsvundne unge kvinder. Og nutiden, hvor Amanda forsøger at opklare sagen om den forsvundne studine, og samtidig prøver at holde øje med Wills far der lever livet på et dyrt hotel i byen. Langsomt kommer vi nærmere på sagens kerne, og får i tilbageblikkene til 1975 en masse info om kvinders stilling i Atlanta politi på daværende tidspunkt. En tid hvor det ikke var let for kvinder at få en karriere udover trafikbetjent, men hvis kvinderne kæmpede hårdt nok så lykkedes. Som det gjorde for Amanda og veninden Evelyn. Og det er måske den del med de to kvinder tilbage i 1975 jeg synes er mest interessant i denne bog. Det er bestemt også fint at følge Will og Saras samliv, men det er den historiske del som fænger mest hos mig Af Lone Pedersen (15.10.2012) Andre bogomtaler af Lone |
