menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Midvintersjæle af Phil Rickman. - , 2012 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: England

Hovedtemaet i Rickmans anden spændingsroman om Merrily Watkins har sjæle i centrum. Det er ikke kun spændende læsning, men også ind imellem rimelig uhyggeligt.


bogomslag
Merrily Watkins er sognepræst i Ledwardine. Hun bor i præstegården sammen med sin teenagedatter Jane. Merrily er på kursus om sjæleuddrivelse hos Huw Owen. Owen har en håndfuld præster på kursus og man kan rolig sige, at de hver især er noget usikre på, hvad de egentlig skal mene om denne sjæleuddrivelse og de forskellige metoder som Owen mener de kan benytte.

Merrily Watkins er af biskoppen i Hereford Domkirke udset til at være bispens sjælefrelser efter den aldrende Tom Dobbs. Dobbs er efterhånden helt besat at sjælefrelse og studerer samtidigt intens den hellige sankt Thomas Cantilupes liv og gravmæle i Domkirken. Marrilys datter, Jane, er ikke specielt begrejstret for hendes mor nye arbejde. Janes nye veninde, Rowenna introducerer Jane til new age og herigennem personer som tager afstand fra den kristne tro. Jane er helt fortabt i Rowenna og da Merrily har nok i sine egne problemer som sjælefrelsekonsulent, opdager hun intet før der er alt for sent.

Merrily Watkins har i den grad problemer med sjælefrelsen. Hun bliver endnu inden hun har sagt ja til jobbet sendt ud på sin første opgave. Det er en modbydelig opgave, hvor en ældre mand ligger for døden. Han har besat sin hustru, således at hun kun gør hvad han forlanger og de forskellige sygeplejerske på hospitalet er meget bange for ham. Watkins mener selvfølgelig også at patienten der ligger for døden skal tilbydes trøst og tilgivelse, men således kommer det slet ikke til at gå. Merrily Watkins føler sig i stedet voldtaget af mandens berøring og er i længere tid nervøs for om hun reelt er blevet besat af en ond sjæl.

Som læser bliver man efterhånden nervøs for Merrily Watkins og hendes fremtid og jeg må da nok sige, at det beroliger noget, at forlaget på bogen flap skriver at Phil Rickman har skrevet 10 romaner om Merrily Watkins. Så helt galt kan det vel ikke gå for hende. Rickman leger i den grad med det okkulte og hvordan det påvirker selv rationelt tænkende mennesker. Det er rigtig godt skrevet!

Ud over disse okkulte tildragelser sker der dog også et par mord i romanen. Den første der myrdes er Katherine Moon. Moon bor i det hus, hvor hendes far for mange år siden begik selvmord. Moon er psykisk ustabil, men har primært kontakt med omverden via Lol Robinson, som var en af de vigtige bipersoner i første bind om Merrily Watkins.


Af Per Kjær (15.10.2012)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden