menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sov sødt af Mark Billingham. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde

Denne bog foregår i: England

Sov sødt er bestemt ikke ment positiv i Mark Billinghams første roman om Tom Thorne – vi er i den barske del af kriminallitteraturen.


bogomslag
Tilbage i 2001 udkom første roman om Tom Thorne, der er en hæderlig politimand, men som alligevel ind imellem må gå på kompromis i forhold til sin hæderlighed og sin etik.

Thornes modstander i ”Sov sødt”, er dog ikke en person, som tager med fløjlshandsker på sine ofre. I Londons gader sker en par mord og politiet aner nok en sammenhæng mellem mordene, men det bliver først rigtig uhyggeligt, da en kvinde overlever. Samtidig følges morderens eksperiment med sine ofre – hans ide er nemlig, at kvinder skal være stærke og dermed overleve den behandling de får af ham. Men de svage – og dermed uinteressante – må dø.

Der er intet seksuelt i overfaldene, bortset fra, at morderen ønsker den totale kontrol, og at efterlade sine ofre som grøntsager – ude af stand til noget som helt, ud over tankevirksomhed.

Mark Billingham bliver endnu mere uhyggelig, når læseren samtidig med at følge Tom Thornes kamp for at finde forbryderen, ikke kun er i morderens tanker, men også er i det overlevende ofres tanker og de problemer hun har. Generelt virker hjernen hos hende, selv om hun hurtig bliver træt. Men når hendes omgivelser ikke kan forstå hende og kun langsomt begynder at forstå hvad hun desperat forsøger at kommunikere til dem, bliver det rigtig uhyggeligt.

Sov sødt er første bind i en serie på efterhånden 9 romaner om Tom Thorne og London.


Af Per Kjær (20.10.2012)

Denne bog er også omtalt af: Nanna

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden