![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Dødens kviksølv af Reggie Nadelson. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Storbyjunglen Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: New York (USA) Artie er betjent i NY og ser en dag hans fars gamle ven live tv, og Artie kan ikke overlade sagen til andre. Han må selv efterforske den, selvom det gør han må konfronterer sin egen barndom i Moskva. ![]() Artie Cohen er immigreret til USA fra Rusland da han var teenager. Idag er han ansat ved politiet, men vil dog forlade styrken for at prøve lykken som privatdetektiv. I New York har han holdt sig udenfor de mest russiske kredse, som ellers holder til på Brighton Beach. En dag ser Artie et talkshow i tv og genser sin fars gamle ven. Denne ven bliver skudt midt i showet og Artie bliver forståeligt nok meget chokeret. Han beslutter langsomt at ville optrævle hele sagen om mordet, hvilket fører ham tilbage til den russiske mafia i New York. Her hører han første gang om et dødeligt atom-stof - rødt kviksølv. Det er et stof der forhandles til store priser, men som også er meget dødeligt, men det fører også for alvor Artie tilbage til sin barndom i Rusland. For ar opklare sagen, drager Artie tilbage til Rusland og møder familie og venner han ikke har set side han rejste fra landet. Det betyder nye venskaber, en kærlighedsaffære men også et meget farligt besøg. Langsomt finder Artie løsningen på gåden og kan drage tilbage til sit elskede New York, med ar på sjælen men dog med en tro på en bedre fremtid. En anderledes krimi og dog – det er en typisk amerikansk krimi. Den hårde betjent vil hellere være privatdetektiv. Han har held med kvinder og kan også finde vejen gennem folks løgne og derved opklare sagen for politiet. Men dele af hovepersonens baggrund er jo en del anderledes – hans russiske baggrund og hele den russiske mafia der beboer Brighton Beach ved New York. En spændende nyt bekendtskab er indledt, for Artie skulle efter sigende vende tilbage i flere bøger, og de skal da også læses til den tid. Af Lone Pedersen (29.11.2012) Andre bogomtaler af Lone |
