I foråret 2012 kom anden bind i serien om knogleeksperten Linnea Kirkegaard – og selv om romanen er spændende taber man lidt pusten undervejs.

Der er ingen tvivl om, at Benni Bødker og Karen Vad Bruun denne gang har taget et aktuelt tema op, omkring børnesoldater og hvordan disse børn kan blive som vil voksne. Et emne som jeg personligt finder ekstrem kedeligt, selv barnesoldatens ageren langt hen ad vejen virker troværdigt.

Da romanen starter ved hverken knogleeksperten Linnea Kirkegaard eller vicepolitikommissær Thor M. Dinesen, hvilken sag de egentlig står overfor. Linnea og Thor har fortsat deres forhold, og da Mikkel Spang-Hansen pludselig findes myrdet på badestranden ved Helgoland, og det store apparat sættes i gang, bliver deres forhold svære for dem begge.


Mikkel Spang-Hansen var journalist og kendt i offentligheden. Ude på gerningsstedet finder Thor en forvirret ung kvinde, Anisa. Det lykkes hende dog at stikke af, og pludselig er det uklart for Thor om Anisa er morder eller om kvinden var vidne til mordet.

Under forskningen lægges Thor afstand til Linnea. Han virker til at udnytte hende og betaler ikke tilbage. Det virker meget egoistisk af ham og måske er det her, min anke mod romanen egentlig kommer i spil. Det virker kedelig og som noget jeg har læst mange gange før – et par som egentlig elsker hinanden, men som samtidig svigter hinanden gang på gang!

Samtidig følges en historie i Somalia, hvor tre danske nødhjælpsarbejder myrdes på deres hotel. Det danske udenrigsministerium sætter en hemmelig agent, med ret til at dræbe, på opgaven med at slettet alle spor, således at der ikke kommer en historie i de den danske presse. Denne del af romanen virker ikke speciel troværdig, men det er måske bare mig, der er meget naiv i forhold til danske agenter?

Som læser aner man selvfølgelig snart, at der må være en sammenhæng mellem de to historier i Somalia og i Danmark. Denne viden, gør dog ikke romanen mindre interessant. Det er faktisk rimelig spændende læsning og efterhånden får man også Anisas historie. Alt i alt er plottet i ”Før døden lukker mine øjne” modbydeligt, men bestemt ikke urealistisk.