Moral, troværdighed og en bondes ord i forhold til stormandens ord. Hvad er mest værd? Det er hovedtemaet i Martin Jensens tredje roman om Halfdan og Winston.

Halfdan, Winston og Alfilda drager denne gang til Edmunds By, for at undersøge nogle rygter omkring kongens højre hånd, jarl Thorkel.

Undervejs til byen hører de om storbonden Arnulf og at en af hans trællepiger er blevet voldtaget. Martin Jensen skildrer i romanen, hvordan dette ikke blev set som en stor forbrydelse på daværende tidspunkt, men at storbonden Arnulf dog bør have erstatning for den overlast han har lidt. Pynt med kvinden!

Men helt så let går det dog ikke for Arnulf, der er draget til Edmunds By for at få denne erstatning ved retten. Sådan kommer det ikke til at gå. Den skyldige, der er søn af en stormand, sværger sin uskyld og da tre af hans venner gør det samme, ja, så er han uskyldig! Men, så let kommer det dog ikke til at gå for sønnen. Der er marked i byen og under dette marked bliver sønnen dræbt. Alle tror selvfølgelig straks på Arnulfs som morder, men er det nu også sådan sagen hænger sammen.

Intet ift. opklaringen er let for Halfdan, Winston og Alfilda. Deres veje for at opklare sagen går i hver sin retning og man fornemmer en utilfredshed imellem Halfdan på den ene side og Winston og Alfilda på den anden. De ender dog ikke kun med at opklare forbrydelsen, men også at blive gode venner igen.


En bondens ord er længe om at komme til sagen og ind imellem keder man sig en smule under læsningen.