En bolerosangerindes død for mange år siden sætter noget i gang hos Mario Conde. Var det selvmord eller mord? Og hvorfor? Og hvorfor berører det Conde så dybt?

Cuba 13 år efter kommunismens fald i Østeuropa: Sovjetunionens støtte til den caribiske ø-stat faldt bort med unionens opløsning, men USA's handelsboykot fortsætter, landet er i dyb krise længe før den økonomiske krise rammer resten af verden.

For 13 år siden gik kriminalkommissær Mario Conde på pension som 35-årig, fordi han ville udleve sine forfatterdrømme. Drømmene lever endnu, men stadig som drømme. Han ernærer sig som bogopkøber og leverandør til antikvarboghandlere. Krisen har fået folk til at sælge ud af arvesølvet, også det i papirform.

Conde finder et avisudklip fra sidst i 1950’erne i en af de indkøbte bøger, hvor det står at bolerosangerinden, Violeta del Rio, har meddelt at hun vil trække sig tilbage. Conde får en af sine forudanelser, et sted i fortidens tåger fisker han efter en erindring fra sin barndom og beslutter sig for at finde ud af hvad der ligger bag sangerindens pludselige abdikation fra rollen som Nattens Dronning i Havanas natteliv.

Han har han ikke længere politiets apparat at trække på (selv om han prøver), så han må bruge andre metoder. En oplysning fører til den næste, indtil han har det fulde billede af en sand Cuba-historie bestående af revolution, kærlighed, jalousi, smerte og død.

At dykke ned i fortiden gør noget ved vor helt fra Havana-kvartetten, eller også er det alderen. Han er blevet mere tænksom og reflekterende, man kunne næsten sige at han er blevet en blød mand. Men der drikkes stadig mange flasker rom