En universel teori om alting. En teori der kan forklare alt. Lyder det besnærende eller måske lidt ud over det sædvanlige. Einsteins sidste teori er netop om alting.

Lad det være sagt med det samme. Selv om Einsteins sidste teori har solgt pænt de seneste år, kørte jeg træt i historien. Selv om historien ellers er bedste Dan Brown stil, men konspiration og teorier – flugt og mord, blev det for mig på et tidspunkt for trættende. Måske skyldes det mere den mængde romaner der er læst om emnet end Mark Alpert?

Hovedpersonen er David Swift, der mødes med sin gamle professor, der ønsker at fortælle David noget, inden han dør. Professoren beretter om hemmeligheden ’Einheitliche Feldtheorie’, uden dog at komme med den egentlig historie før det er for sent. Professoren dør og det er nu op til David at finde nøglen til selve teorien, inden den kommer i de forkerte hænder eller bliver brugt til noget forkert.

David er selv indenfor dette felt af videnskaben, men må alligevel erkende at han har brug for hjælpe, for at løse gåden og komme tættere på at finde teorien. Professoren gav som nævnt kun første spor i en række spor, således at teorien kan findes. Det er fortællerteknisk smart, da det selvfølgelig giver den nysgerrig David blod på tanden, for at komme videre, og dermed sætte gang i en handling a la ’Flygtningen’, hvor David og hans hjælpere hele romanen igennem må flygte, samtidig med at de forsøger at opklare gåderne. David opsøger Monique, som er forsker ved Institut for Avancerede Studier, hvor Einstein i sin tid boede og arbejdede. Monique bor ligefrem i Einstein tidligere bolig. David har ikke svært ved at overtale Monique til at tage med ham på en videnskabelig jagt efter at de har gennemsøgt Einsteins bolig. Uheldigvis for Keith, Moniques samlever, omfatter jagten ikke ham. Keith bliver i stedet opsøgt at ’the bad guys’, og senere tror FBI at det er David der har myrdet Keith.

Som det nok vil være gået op for de fleste er der her tale om en jævn opklaring af en gåde og dermed finde et spor, således at næste ledetråd kan findes. Udtænke denne gåde og så fremdeles romanen igennem. Som der også er normalt for denne type romaner er alle selvfølgelig ikke hvem de i første omgang giver sig ud for at være. Det giver selvfølgelig en overraskelse enden den endelige slutning, som dog ikke kan overraske i dette tilfælde. Når romanen er færdig, kender du forsat ikke Einsteins sidste teori, hvilket jo er ganske logisk. Set i det lys, kan romanen dårlig ende anderledes end den gør.

Der er tale om en jævn konspirationsteori-roman, hvor man aldrig rigtig kommer til at være tæt på hovedpersonerne, således at man reelt frygter for deres liv.