Der var 10, der var 9…. Lyder dette bekendt? Helt så slemt bliver det ikke i ’Jeg skal huske dig’, men der er åbnet op for klassisk gys.

Tre venner er på vej til en øde egn af Island, hvor de har besluttet sig for at sætte et hus i stand, således at de fra næste sommer kan drive pensionat på egnen. Vi er midt om vinteren, der er koldt, regnfuld eller snefuld, det blæser og ikke mindst: der bor ingen i området om vinteren – vores tre venner er helt alene!

Det er i hvert fald noget som de tro! For snart begynder det uforklarlige og senere det gyselige at finde sted i spøgelsesbyen.

De tre venner, ægteparret Katrín og Gardars er sammen med Lif taget til Hesteyri. Lif var tidligere gift med Gardars bedste ven, Einar, men Einar er død cirka ét år før historien starter. Einars døde en naturlig død og Lif er endnu ikke kommet sig over sorgen. Katrin har fra starten været modstander at projekt pensionat, men har føjet Gardars og Lifs ønske. Snart mistænker med dem for at have en affære, men det varer noget længere inden Katrin får samme mistanke.


Skipperen der sejler de tre til Hesteyri skjuler tilsyneladende noget, han fortæller i hvert fald ikke hele sandheden om hvad der er sket på øen tidligere. Han bliver noget forbavset da han hører hvilket hus de vil sætte i stand og som en sidste indskydelse giver ham dem nøglen til en anden bolig, hvor de meget gerne må bo i stedet.

Det afholder dog ikke venner fra at bo i deres eget hus. Renoveringen sættes straks i gang. Fra starten er der en anspændt stemning i huset. Om det er huset eller de tre venner eller måske endda en kombination, er uklart, men helt godt er det bestemt ikke. Snart går det da også fra anspændt til at være desideret uhyggeligt eller gysende. Der begynder at ske forskellige ting i Hesteyri, som ingen af de tre venner kan stå bag. Man fornemmer snart, at der er en undergrundsstemning for hele familien, Karin og Gardars uenighed om dette pensionat, samtidig med, at der hjemme venter en fallit, hvor de må forvente at miste deres hus. På mere end en måde bliver turen til Hesteyri en tur om at overleve, som familie og hvis dette ikke lykkes, så i det mindste – at overleve!

Samtidig med historien på Hesteyri får vi historien om Freyr og hans ekskone. For 6 år siden, forsvandt deres dreng, Benni sporløs. Det blev starten på deres deroute som familie og som mennesker. Sara har svært ved at forlige sig med sin skæbne efter Bennis forsvinden og gør flere ting for at få fred i sjælen. Primært følger vi dog Freyr i hans arbejde. Han er rejst fra byen og arbejder på et sygehus langt væk. Her hjælper han politiet med at give psykologisk hjælp til folk der f.eks. har mistet en ægtefælle, ligesom han ser på gerningssteder og giver en bedømmelse af profil på morderen. Freyr bliver blandet ind i en sag, der viser sig at være sammenligning med en 60 år gammel sag. Men kan det være samme forbryder der er på spil efter så mange år? Freyr har et udmærket forhold til kriminalinspektør Dagný, som leder efterforskningen. En ny sag om et selvmord ser dagens lys. Den ældre kvinde har nogle mystiske sår på ryggen og snart finder Freyr ud af, at hun ikke er den eneste med disse sår. Samtidig har de forskellige ældre mennesker gået i den sammen klasse – rigtig gættet – for 60 år siden. Det hele hænger nok så nydeligt sammen. Freyr opdager, at flere af kvindens klassekammerater er døde på mystisk vis. Disse dødsfald startede i forbindelse med Bennis forsvinden. Sammenhæng eller tilfældighed?

Dette skal selvfølgelig ikke røbes, men Benni forsvinde og historien om vores tre venner på Hesteyri bliver vævet sammen i den opklaring som Freyr foretager. Han genoptager nemlig sin søgen efter Benni. Imens gyser vi ude på Hesteyri og er mest spændt på hvem der overlever og hvem/hvad der står bag forbrydelserne og uhyggen.


Det er efterhånden længe siden jeg har læst en så velskrevet gyser, hvor man virkelig sidder og gyser ind mellem læsningen. Yrsa Sigurdardóttir har lavet en fantastisk gyser. ’Jeg skal huske dig’ er ikke kun et gyser om hævn, men også en gyser, hvor ikke alt kan forklares. Det er smuk!