Renæssancekrimi fra Christian IV København. Det er bestemt ikke uinteressant – hverken krimigåden eller beskrivelser af datidens København.

Alle der elsker Eske Little og Assens vil også elske Knud Korbach og København i 1642. Knud Korbach er Københavns foged og tilbage i sin anden renæssancekrimi, der foregår mens Christian IV stadig var konge. Vi er tilbage i 1642, hvor et nyfødt barn findes. Korbach vil prøve at finde ud af hvem moren er, hvorfor alle ugifte kvinder skal stille til mælketesten. En test, hvor det tjekkes om der kommer mælk ud af kvindens bryst.

Mens alle kvinderne er forsamlet, bliver en kvinde pludselig stukket ned – hun er død på stedet. Dette er indledningen til den egentlig krimihistorien i ’Tiggernes børn’, hvor Korbach ikke skal opklare en forbrydelse, men snart 2 mord, hvorefter det bliver til 3 mord. Hvordan det hele hænger sammen skal selvfølgelig ikke røbes her, men lidt omkring handlingen imellem mordene. Korbach indleder sammen med Ingeborg Bryske, en intelligent adelskvinde, som delvis er blevet forstødt fra de bedre kredse i København, sine undersøgelser af mordene. Korbach er først meget modvillig mod at lade Ingeborg hjælpe, men det ændrer sig efterhånden som romanen skrider frem og nye mord kommer til.

I opklaringen kommer Korbach og Ingeborg i kontakt med børne- og tugthuset i København. En institution, som kongens i sin tid grundlagde. På institutionen havde den myrdede sin gang og det viser sig, at de næste personer der dræbes ligeledes havde deres gang eller boede på institutionen. Det er en barsk hverdag i huset, hvor der bliver stillet krav om hårdt arbejde. Vi får lidt detaljer omkring livet i huset, men aldrig således at det bliver kedeligt eller hæmmer krimigådens fremdrift. Det er tilpas, således at man som lægmand ud i 1600-tallets København, akkurart får nok information til at vide lidt om hvordan hverdagen har været og dermed forstå de handlinger som hovedpersoner foretager.

Vi møder også berømte personligheder som Københavns statholder Corfitz Ulfeldt og kronpris Christian, som beskrives som en meget ubehagelig og liderlig mand. Det giver hele historien en ekstra dimension, at det kan være blandt disse historiske personer morderen skal findes. At være foged på dette tidspunkt åbner bestemt ikke bare døren til alle hjem. Hele adlen skal behandles som et råddent æg, hvor man som byfoged ikke bare kan komme brasende og stille sine spørgsmål. For adlen er der ingen tvivl om, at deres liv er væsentlig mere værd end en fattig tjenestepiges liv.

Hamann og Jørgensen har komponeret en veltrimmet krimi om renæssancens København. I selskab med Korbach og Bryske er man godt underholdt, både krimiplottet er godt, men deres fortælling om datidens København er også læseværdig.