menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Goldstein : Gereon Raths tredje sag : kriminalroman af Volker Kutscher. - , 2013 (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Politiarbejde, Samfundskritiske, Storbyjunglen, Storpolitiske

Denne bog foregår i: Tyskland

Denne bog foregår i: Berlin (Tyskland)

Fremragende tysk krimi fra Weimarrepublikkens Berlin. Gereon Rath får en kedelig opgave, men pludselig har han rigeligt at se til.


bogomslag
Omslag af:
John Ovesen/Baghus
Tredje del i serien om kriminalassistent Gereon Rath foregår i sommeren 1931. Der er uro i Berlin: de to forbryderligaer, Berolina og Nordpiraterne, er på randen af krig; to fraktioner af SA strides, og kommunister og nazister kæmper mod hinanden. Man bemærker de brunes (SA) stigende og selvsikre nærvær i gaderne, og selv i politiets rækker viser der sig at være organiserede SA-folk, selv om det ikke er tilladt. Jøder chikaneres på gaden, mens de øvrige tilstedeværende lader som om de intet bemærker – et fingerpeg i retning af hvordan det senere kommer til at gå i Tyskland.

Rath får fra højeste sted til opgave at sørge for skygning af en jødisk-amerikansk gangster, Abraham (Abe) Goldstein. Man kender ikke hans ærinde, men Rath og hans mænd skal klæbe sig til ham for at sikre at han ikke laver noget snavs.

Alligevel forsvinder han sporløst fra sit hotelværelse og bliver endnu et problem i Raths samling. Hans forhold til Charly Ritter er nu stabilt, men alligevel problemfyldt. Hun er i gang med sin karriere og ønsker ikke at blive hjemme og passe hus, når hun bliver gift, som nogen forventer. Gør Rath det også? Men han har jo ikke friet.

Et mindst lige så stort problem for Rath er hans bekendtskab med forbryderkongen Johann Marlow, Dr. M, leder af Berolina. Dr. M har gjort Rath flere tjenester, og den slags tjenester skal tilbagebetales – og det er Dr. M, der bestemmer hvornår gælden skal indfries.


Af Marit Haugaard (17.07.2013)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden