![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Svalens graf : Roman af Sissel-Jo Gazan. - , 2013(1-6), 2014(7) (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Storpolitiske Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Opfølgeren på Dinosaurens fjer er endelig landet i boghandlen. Og hvilken forrygende opfølger vi har for os. Det er både en thriller, en mordgåde og en fantastisk god fortælling om familiehemmelighede ![]() Omslag af: Leo Scherfig Marie skal til at skrive sin Ph.d. i biologi hos den kendte professor Kristian Storm, da hun bliver syg af kræft. Marie må tage orlov og imens drager Storm tilbage tilbage til Afrika for at udføre flere samtaler. Samtaler om den vaccine som WHO anbefaler til spædbørn, men som Storm mener har en bivirkning. Og den bivirkning dræber børnene. Men en dag i København findes Kristian Storm overraskende nok død. Alle siger det er selvmord, også politiet, men Marie er ikke enig. I spidsen for sagen sættes Henrik Tejsner der er nyudnævnt leder af efterforskningsgruppen efter at Søren Marhauge er forfremmet. Søren har det dog skidt i sit job og en dag siger han op. Han vil ikke mere. Så han hygger sig hjemme med Lily mens han tænker over sit forhold til Anna. Og er meget jaloux på Anders T. Men Søren kan alligevel ikke slippe tøjlerne helt, og da Anna beder ham lytte på en ansat ved Kristian Storms afdeling, bliver Søren overbevist om der er noget helt galt med Storms død. Så mens Søren roder i sagen, hører vi også om Maries familie. For den bliver langsomt blandet ind i hele Sørens opklaring af Storms død. Marie kommer fra en familie hvor moderen Joan i flere år har været syg. Faktisk siden Maries tvillingbror Mads døde som barn. Og siden har søsteren Julie taget sig af familien. En familie der også består af faderen Frank der i dag er dranker. Og af lillesøsteren Maja som har gjort oprør mod hele familien. Og til tider er Maja nu familiens sorte får. Langsomt folder der sig en historie ud, om hemmeligheder dybt begravet i familier. Om hvad der egentlig skete for mange år siden. Om dedikerede forskere der bare VIL have omverdenen til at forstå der er noget galt. Om medicinalfirmaers forsøg på at dække over ulovligheder. Om Søren og Annas forhold (som på sin vis også er en beskrivelse af manges forhold i dag) Og det er gjort på en blændende fantastisk medrivende vis. Man er opslugt af fortællingerne i bogen. For der er flere forskellige som flettes ind i hinanden hen af vejen. Og som vanligt på fin vis. Forfatteren har været i Afrika og lavet research, ligesom vi jo godt ved hun er velkendt inden for forskerverdenen. Du kan se en video med forfatteren og læse et længere uddrag af hendes nye bog på Gyldendals hjemmeside : http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702150674/svalens-graf?utm_source=gyldendal_dk&utm_medium=stor_slider&utm_campaign=svalens_graf Af Lone Pedersen (24.08.2013) Andre bogomtaler af Lone |
