![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Den enøjede kanin af Christoffer Carlsson. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Gysere, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Svensk thriller. Den er ca. lige så langt fra den typiske svenske politikrimi eller femikrimi som de oprindelige folkeeventyr er fra barbie! ![]() Advarsel - læs ikke denne når du er alene hjemme! Vi er langt ude i de svenske skove – i Dalen - en lille nærmest twin peaks agtig by. David er hjemme på sommerferie fra studierne i Stockholm, han hænger ud med sin gamle bedste ven Lukas, der blev tilbage i lillebyen – og som nu har en ny klike med flere andre unge der heller ikke slap væk og hans søster Alex (som er Davids skole-kærlighed han aldrig kom over). Der er ikke meget at lave, men kliken har fundet et gammelt forladt hus ude i skoven, hvor de hænger ud, drikker, afprøver stoffer og afprøver grænser af med mange ting. I dalen er der i den senere tid sket en masse indbrud – og Det går snart op for David at Lukas klike måske er involveret. Tingene spidses til da en gammel mand forsvinder efter et indbrud i hans hus. En dag møder David en lille dreng på måske 6 år, drengen har en gammel enøjet tøjkanin han kalder Lukas, og han fortæller David at kaninen Lukas kender alle hemmeligheder, David lytter og finder snart ud af at drengen (eller Lukas?) faktisk kender en del hemmeligheder. De starter et venskab, mens David nærmest flyder ind i et uhyggeligt univers uden grænser – hvor han ikke kan få sagt fra ... og så er der det forladte hus selv – har det også en sjæl? Tæt, intens og skræmmende. Forfatteren formår virkelig at opbygge en ildevarslende stemning, hvor man bare venter på at det går galt. Af Sofie Fredborg (15.11.2013) Andre bogomtaler af Sofie |
