Krimi fra Vestkysten, der lugter og smager af saltvand og storm fra sydvest. I familien Vibæk skjuler man ting for hinanden, men en dag må alt afsløres

Freja Vibæk er en prisbelønnet pressefotograf, der har besøgt mange af verdens brændpunkter. Der er dog et sted, hun ikke har besøgt i flere år, nemlig hjembyen, Fjern, ved Jyllands vestkyst. Men en dag bliver hun nødt til at vende tilbage, hendes far er fundet død, muligvis en ulykke.

Selv er hun overbevist om at det ikke kan være en ulykke, så uheldigt kunne hendes far ikke falde. Hun bliver dog lidt overrasket, da politiet giver hende ret - og mistænker hende for et eventuelt mord. Ud fra statistikken, der siger at de fleste mord bliver begået af offerets nærmeste - og hun er jo den nærmeste. Voila! Det er nok den del af bogen, der virker mest utroværdig, én ting er at man holder muligheden åben, men en direkte beskyldning vil man nok vente lidt med i virkeligheden.

Freja beslutter sig for at undersøge sagen selv, og det viser sig at faren har været meget optaget af en eksproprieringssag fra 1960'erne, hvor hele landsbyer blev opkøbt, tømt og udlagt til militært øvelsesterræn og stod nu tilbage som spøgelsesagtige kulisser for tanks og mandskabsvogne.

Farens slægtsgård var en af dem, han sad selv i sognerådet dengang og var stærkt involveret, opdager Freja, da hun begynder at grave i sagen. Kan det være følelser og gammelt nag fra dengang, der er årsagen til farens pludselige død?

Freja har altid været "fars pige" og vidste at de havde hemmeligheder for mor, men havde han også hemmeligheder over for hende selv? Og hvorfor har hun ikke været i Fjern, siden moren døde?

Hun får en viden, hun helst havde været foruden, og kommer til klarhed over sit forhold til faren og hjemegnen.

Stednavnene er opdigtede, men eksproprieringerne fandt ganske rigtigt sted i området ved Oksbøl og Vejers Strand i slutningen af 1960'erne.