menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Jordskælv af Rasmus Dahlberg. - , 2013 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: San Francisco (USA)

Lisbeth og hendes familie havner midt i et jordskælv i San Francisco. Samtidig indser hun der stadig er lusk i sagen fra Haiti, og det bliver farligt for hele familien.


bogomslag
Omslag af:
Simon Lilholt / Imperiet
Lisbeth og hendes mand Didier er taget til San Francisco hvor Didier har fået job på lokalkontoret for FN.
Lisbeth har en fødselsdepression efter fødslen af datteren Anemoe, men er presset til at tage med. Ikke længe efter ankomsten sker et gigantisk jordskælv som lægger det meste af byen ned.
Men i modsætning til Danmark, hvor man ikke var klar til en sådan katastrofe (”Solstorm”), er man i San Francisco klar.
Så kort efter katastrofen er sket, går diverse statsorganer i gang med at skabe orden og overblik.

Og midt i dette befinder Lisbeth sig. Hendes mand er alene i huset med datteren, og her findes han død. Og Lisbeth opdager der er fusk i sagen fra Haiti. Hendes mand er måske mere indblandet i de grusomheder der skete, end først antaget. Eller en i FN organisationen er, og forstår nu at dække sine spor. Men Lisbeth jagter sandheden med datteren på armen.

Det er en lidt tynd udgave af den fine katastroferoman vi fik serveret sidste år. Tynd er måske lidt forkert, for beskrivelsen af beredskabet i forbindelse med et jordskælv i San Francisco er rigtig god. Den del holder. Men der er andre ting jeg synes er lidt utroværdig. F.eks. at Lisbeth render så meget rundt efter en så svær fødselsdepression. At hun så hurtigt kommer over den – sært i mine øre. Og så det at Lisbeths mand stadig er indblandet i sagen fra Haiti. Ærgerligt forfatteren ikke har fundet et nyt drama at sætte Lisbeth i spidsen for.


Af Lone Pedersen (22.12.2013)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden