![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Killer killer : Gotisk krimi af Morten Ellemose. - , 2014 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: New York (USA) En seriemorder hærger i New York, men kan politiet fange ham? Eller skal morderen blive ved med at lege med politiet og medierne? En ny dansk krimi er på gaden, med islæt af gotisk uhygge. ![]() Omslag af: Henrik Sandbeck Harksen En morder stiller en mor overfor valget: skal jeg dræbe din søn eller din datter? Moderen vælger men det er omsonst, da morderen har sin helt egen plan med den lille familie. Det er starten på en ny dansk krimi . Det er ikke en traditionel krimi, men en meget mere mørk og dyster krimi i gotisk stil. Kommissær Barritsch sættes på sagen sammen med sin trofast assistent Richard Darby. Og som en ny person på holdet kommer den unge profiler Karen Walsh. De tre jagter i hælene på morderen som gang på gang undslipper. Morderen lægger spor ud som peger på en kendt professor, og det ender da også med professoren anholdes og gemmes godt væk på en psykiatrisk anstalt. Men det viser sig morderen bare leger med politiet, og morderen har sin helt egen plan med de tre hovedpersoner. Det hele ender i en hæsblæsende og blodig slutning. Historien er for så vidt fin nok; en seriemorder er på spil og politiet sætter efter ham. Morderen er meget mere udspekuleret end politiet og kan en masse tricks som politiet ikke opdager før det er for sent. Det er set før, men der er noget i hele fortællingen som ikke tiltaler mig så meget. Jeg er måske ikke så meget til en så dyster stemning. Af Lone Pedersen (27.05.2014) Andre bogomtaler af Lone |
