Når man roder op i fortiden, kan man ikke altid vide hvad der dukker op – slet ikke i Tyskland. Robert opdager venskab, kærlighed, mord og forræderi i tiden før, under og efter 2. verdenskrig

Da Robert Lubisch efter faderens død tømmer huset, finder han blandt hjemsendelsespapirer mm. et foto af en ung kvinde, som han ikke kender. Selv om han og faderen aldrig har været nært knyttede, kender han dog historien om hvordan faderen i krigens sidste dage slap væk fra fronten ved at stjæle en død soldats papirer, men kvinden? Det eneste han har at gå efter, er det fotoatelier, hvor billedet i sin tid blev taget.

Da han en dag er på de kanter, opsøger han fotografen, der trods sin meget høje alder og de mange år, der er gået, husker den smukke Therese på billedet. Navnet leder ham videre, bl.a. til en journalist, der aner en historie. Men der er nogle, der ikke ønsker fortidens gerninger afsløret, og pludselig sker der et mord.

’Den, der bryder tavsheden’ foregår dels i Roberts nutid, dels i tiden før, under og efter 2. verdenskrig, nok den bedste del af bogen. Vi møder seks unge, der i 1939 lover altid at være der for hinanden, men det er svært; drengene bliver sendt i krig, og gruppen splittes.

Slutningen og afsløringen af, hvad der virkelig skete dengang, er forrygende og totalt uforudsigelig.