![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Kære Agnes! af Håkan Nesser. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Tilbage i 2002 skrev Håkan Nesser et lille mesterværk. Hævn og bedrag og dobbeltspil er hoved ingredienserne i denne roman. ![]() Romanen starter med Erichs begravelse, hvor Agnes fortæller kort om de forskellige mennesker der er til stede ved sin mands begravelse. Erich var mange år ældre end Agnes, så på den måde kommer det ikke som et chok for hende, da hun hele deres samliv har forventet at skulle være alene på et tidspunkt. Til begravelsen møder Henny ligeledes op. Henny er en gammel ungdomsveninde af Agens, som nu er gift og har et par børn. Hun kommer alene og de taler ikke sammen. Dette er startskuddet på ’Kære Agnes!’, for det varer ikke længe, før Henny og Agnes genoptager deres bekendtskab, denne gang via breve, de skriver til hinanden. Det viser sig, at Henny har en helt specielt grund til at henvende sig til Agnes. Hun ønsker nemlig, at Agnes skal myrde hendes mand, da manden har en affære med en for hende ukendt kvinde. Agnes bliver noget chokeret over dette, men er samtidig ikke helt afvisende. Snart er en psykologisk spil i gang, hvor der igennem resten af romanen bliver skruet yderligere op for bedraget, illusionerne og ikke mindst hævnen! Plottet minder altså om det kendte plot i Patricia Highsmiths ’Farligt møde’, hvor to mænd, der ikke kender hinanden mødes, og derefter bytter mord. Selv om ’Farligt møde’ blev genudgivet af Rosenkilde og Bahnhof for få år siden er der nok flere der kender plottet fra Alfred Hitchcock ’Strangers on a Train’ fra 1951. I forhold til Patricia Highsmiths roman er forskellen her primært, at de to personer kender hinanden på forhånd. Igennem brevudvekslingen mellem Henny og Agnes giver Håkan Nesser os et indblik i fortiden. Hvordan Henny og Agnes var bedsteveninden og senere, hvordan de kom til at hade hinanden. Som læser begyndte jeg at gætte løs på det egentlig plot og hvordan romanens slutning ville være. Relativt tidligt gættede jeg en af hovedpointerne i plottet, men helt så nemt og ligetil var plottet heldigvis ikke. Vi snakker jo næsten hævn-motiv af ’Monte Cristo dimensioner’. Helt så spektakulære er de selvfølgelig ikke, men Håkan Nesser gør sig umagen med at skrive en medrivende thrillers. God læselyst. Af Per Kjær (13.07.2014) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Per |
