Fantastisk krimi om en stor pige, der ved siden af politiets efterforskning laver sin egen efterforskning.

Vi er tilbage i England i 1950’erne og møder 11-årige Flavia de Luce, som bestemt er noget gammelklog, men samtidig et meget hyggeligt og rart bekendtskab. I det hele taget oser romanen af engelsk herregård og ’who don it’ a la Agatha Christie. Det er opløftende læsning, og bestemt yderst læseværdigt.

Kort fortalt ser Flavia, en for hende ukendt mand, opsøge sin far i dennes arbejdsværelset. Næste morgen finder hun manden død i deres have. Samtidig rejser spørgsmålet sig, hvad laver godsets altmuligmand i haven, omkring samme tidspunkt, som Flavia finder den døde.

I den døde mands hånd, finder Flavia et frimærke, og uvist at hvilke grund, tager hun frimærket og gemmer det for politiet. Dette frimærke viser sig senere at være yderst berømt et af slagsen, samtidig med at det selvfølgelig er en formue værd.

På egen hånd begynder Flavia nu sin efterforskning i lokalsamfundet. Specielt bliver det vigtig for hende, da hendes far mistænkes for mordet og fængsles.

En anden elskelig ting ved Flavia er, at hun er en nørd. På godt og ondt. Hun er nævenyttig og går ofte politiet i bedene, specielt når de ikke er helt glade for hendes indblanding. Samtidig har hun travlt med sine forsøg udi kemi. Bl.a. har hun en ide om, at hun kan bruge sine søskende som forsøgsdyr, selvfølgelig uden deres vidende. Det er underholdende – og ind imellem skal vi selvfølgelig lige slå et slag forbi denne del af hendes gøren og laden, hvilket er med til at give et mere nuanceret billede af Flavia.

På dansk er der udsendt 2 romaner om Flavia de Luce fra Forlaget Punktum. Efter min mening må de godt skynde sig med at oversætte flere af romanerne.