![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mørket sænker sig af Ditte Guldbrand. - , 2014 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) En kendt forfatter findes død i en sø. Hun er myrdet og sporene peger i alle retninger men dog mest mod barndommen på et børnehjem. Men har fortiden noget med nutidens mord at gøre? ![]() Omslag af: Boglayout.dk Vicekommisær Peter Berg sættes i spidsen med sit erfarne team, og Line tilknyttes også gruppen. Line er uddannet betjent og har læst videre til psykolog. Afdøde havde ikke mange venner eller megen familie. En søn, eksmand og eksmandens kæreste er familien. Vennerne viser sig at være to veninder fra barndommen på et børnehjem. Den ene ligger pt. i valgkamp om at blive landets næste statsminister, så politiet må til tider gå med listesko på. Desuden er den nuværende leder af børnehjemmet samt den tidligere leder inde i billedet som mulig morder. Det viser sig der er sket noget i pigernes barndom på børnehjemmet som har præget dem siden. Det rækker ind i Lines privatliv hvor hendes mand er involveret. Hvilket gør sagen sværere for Line. Efter nogle udmarvende døgn, med flere dødsfald kommer Berg og Line tæt på en morder. En morder som ikke viger tilbage fra at myrde for at beskytte sig selv. Det er en på sin vis let læst krimi, i traditionel stil. Men den er også meget medrivende. Fine persontegninger gør det til en spændende fortælling. Heldigvis tones det private ”roderi” ned i Lines tilfælde, så de ikke overskygger krimigåden. Det skal blive spændende at se om forfatteren kan holde de næste bind i serien i samme tone. Af Lone Pedersen (19.11.2014) Andre bogomtaler af Lone |