To lig med tredive års mellemrum som begge har fået udført det hvide snit på en noget anderledes måde? Selma og Buchanan kommer på en nervepirrende opgave med tråde tilbage i Selmas egen fortid.

En ulv findes død i Danmark og da den undersøges nærmere viser det sig dens mave indeholder menneskeknogler. Tæt ved findes resten af kroppen og det viser sig liget har ligget 30 år i jorden.

Kort efter dør en patient på Sikringen af en ukendt årsag. Døden indtræffer under voldsomme smerter og overvågningen giver en indikation af hvad der er sket.
De to sager har umiddelbart ikke nogen sammenhæng med hinanden, og dog. Begge de to døde har fået udført det hvide snit på en måde som ikke bruges længere. Og begge var forgiftede med et sjældent stof.

Selma kommer på banen da den døde fra Sikringen bliver obduceret. For hendes veninde fra studietiden, Lone Olsen, beder Selma om hjælp til obduktionen.
Der er også en mere personlig sag Lone brug for hjælp med. For Lone har opdaget sin sygejournal på en nynazistisk hjemmeside, hvor der opfordres til aflivning af personer med bestemte sygdomme. Og Lone lider netop af Turner syndrom.

Snart har Selma sat kolleger på Instituttet i sving med at opspore folkene bag hjemmesiden, ligesom hun selv graver dybere i sagen om de døde mænd. Hvorfor har de fået det hvide snit? Og hvor er det sket?
Godt bakket op af politikommisær Ian Buchanan går Selma på vanlig vis i spidsen af opklaringen. Det bliver dog snart mere og mere farligt for især Lone, som også narres af den hensynsløse morder.

Med tråde tilbage til den forrige krimi fra forfatterens hånd , men også i den grad krydret med masser af nye mordmetoder, er vi i rigtigt gode hænder her. Plottet er som altid solidt, personerne spiller godt sammen og alt er fortalt på en interessant måde. Så man bare lige skal læse næste side også...

Tempoet er lige så højt som i de tidligere bøger fra forfattere og det er en ren fornøjelse at læse.