Løbende tjener er en voksen krimi fra Dennis Jürgensens hånd. Det er bestemt ikke nogen morsom krimi, som Jürgensens børne-krimier normalt er.

Pudsigt pludselig at læse en voksen krimi af Dennis Jürgensen, når man nu har læst en række børnekrimier af Dennis Jürgensen. Jeg er rimelig vild med hans, indtil nu, 5 binds serie om Spøgelseslinien. Jeg vil dog gerne med det samme slå fast, at vi her er væsentlig tættere på Chris Carter og Karin Slaughter end på tidligere udgivelser af Dennis Jürgensen inden for selve krimigenren.

Roland Triel er efterforskningsleder fra Københavns politi, og der er ham, der sammen med sit hold får til opgave at opklare den række af forbrydelser der sker i romanen. Handlingen sættes brat i gang ved at Frans Jessen bliver overfaldet i sin private skov, men han er ude at løbe med hunden. Hunden må lade livet, ved at få hovedet kappet af, og brækket en række knogler, mens Frans er bevidstløs. Da Frans vågner, er han bundet til et træ, og liget af sin hund er inden for Frans synsvinkel. Hundemorderen fortæller ham, at det kunne være ham selv, som fik samme behandling som hunden.

Frans får dog intet at vide af morderen om hvorfor.

Frans Jessen er leder af en kæmpe dansk smykkefirma, som laver ’Løbende tjenere’. Ideen til disse smykker har tidligere ført til retssag mellem Frans og Frans venner, Mikkel Heltz og Ilse Porsa. Mikkel og Ilse tabte dog retssagen og specielt Ilse ligger ikke skjul på, at hun mener at de er uretfærdig behandlet.

Politiet opsøger bl.a. disse gamle venner, men finder intet bevis for, at de har noget med overfaldet at gøre. Det viser sig da også snart, at Mikkel selv bliver offer for en gal morder, som er tæt på at give Mikkel Heltz samme behandling, som Frans Jessens hund.

Roland Triel kæmper samtidig med sine indre dæmoner. Fire år tidligere er Rolands hustru blevet myrdet i sit hjem, samtidig med at hans datter blev mishandlet. Datteren overlevede, men har siden overfaldet været tavs. Så selv om hun fysisk er kommet sig, har hun fortsat mange ar på sjælen. Roland bruger en del tid på fortsat at undersøge mordet på sin hustru, og ind imellem bliver hans kollegaer nervøse for, om Roland nu også er klar til at løse opgaven med de ’Løbende tjernere’.

’Løbende tjenere’ er som nævnt i indledningen sine steder virkelig voldsom, og skal bestemt frarådet folk det ønsker at undgå for mange bloddryppende detaljer. Kriminalromanen bliver, næsten på trods af dette, rimelig vedkommende, da den foregå i København en stor del af tiden. Forfatter og forlag har lagt op til, at der skal udkomme flere romanen i serien med Roland Triel, hvilken jeg ser frem til.