![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Forbrydelsen ved sluse 14 & Den gule hund af Georges Simenon. - , 2011, 2013(2) (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Privatdetektiver Denne bog foregår i: Frankrig To romaner samlede i samme bind. I min optik er romanerne meget forskellige, og specielt den sidste er fantastisk. ![]() Georges Simenon er den store belgiske kriminalforfatter, som udgav 75 romaner om Maigret. I dette bind er nr. 3+4 samlet, og det er som nævnt noget af en blandet læseoplevelse. Ved sluse 14 ved landsbyen Dizy i Frankrig dukker liget af kvinden Mary op. Der bliver et stort postyr ved slusen og langs floden. Maigret kommer til stedet, og starter sin egen undersøgelse, hvor han får hjælp fra det lokale politi. Undervejs i læsningen af denne roman, var jeg flere gange ved at gå i står, inden den så lige fik endnu en chance. Selve romanen blev ikke bedre, det var til gengæld næste roman i bindet ’Maigret og den gule hund’, som udgør bindets anden halvdel. I ’Maigret og den gule hund’ er vi i en lille fransk havneby Concarneau. Livet i byen går stille og roligt, specielt da vi er uden for turistsæsonen. I Concarneau kender alle hinanden og alle ved hvad der foregår. Så meget mærkeligere bliver det da også, da Mostaguen, byens vinhandler på vej hjem fra byens hotel stopper op ved et forladt hus. Mostaguen falder om – nogen inde fra det forladte hus, har forsøgt at myrde Mostaguen. Dette skaber snart store overskrifter i landsdækkende aviser og flere af dem sender straks journalister til den lille kystby. Til byen ankommer også Maigret, som bestemt ikke er venlig stemt over for journalister eller borgmestre, som ikke kan forstå, at mordforsøget ikke opklaret i løbet af få timer. Maigret har dog sin helt egen måde at opklare forbrydelsen på, og samtidig fortælles om livet i den lille havneby. Det er rigtig interessant læsning – og jeg mener helt klart ikke, at man skal snyde sig selv for denne lille kriminalroman. Af Per Kjær (26.10.2015) Andre bogomtaler af Per |
