menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Kirurgen af Tess Gerritsen. - , 2015 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Boston (USA)

En kvinde myrdes på bestialsk vis, og morderen kender sin anatomi. Men Catherine overlevede hans mordforsøg to år før. Kan hun undslippe denne gang?


bogomslag
Omslag af:
Jentas A/S
En kvinde findes myrdet på bestialsk vis. Morderne har tortureret kvinden , og der er fjernet en vital del del af hendes krop. En detalje som kun morderen og politiet kender til. Morderen får alligevel snart betegnelsen Kirurgen.

De to kriminalassistenter Thomas Moore og Jane Rizzoli sættes i spidsen for opklaringen. De opdager hurtigt der er sket et lignede episode to år tidligere . Bare i en anden by. Og ofret overlevede. I dag bor kvinden, Catherine, i Boston og er traumelæge.

Der er ikke mange spor at gå efter i sagen og Catherine har flere huller i sin hukommelse. Flere kvinder findes dræbt på samme barske måde. Morderen lægger også forskellige spor og beskeder til Catherine, , som dog ikke forstår alle detaljer.
Moore indser der må drastiske metoder til. En hypnotisør tilkaldes og der dukker små spor op fra Catherines hukommelse som bringer overraskende små spor frem. Spor som bringer efterforskningen tæt på en dødsensfarlig morder.

Krimien er udgivet i 2001 i USA, så måske derfor der er brugt kassettebånd og videobånd i bogen. Måske også derfor den kvindelige kriminalassistent ikke føler sig værdsat. Det skal jeg ikke kunne sige.
Ellers er det en typisk amerikansk krimi. Bestialske mord. En mandlig betjent og en køn kvindeligt offer i tæt kontakt. En kvindelig betjent der ikke føler hun værdsættes på jobbet.
Det er fin underholdning men historien huskes ikke i længden.


Af Lone Pedersen (21.01.2016)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden