![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale De dødes måned af Andrew Taylor. - , 1996 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Velskrevet og veldrejet krimi fra den lille by Lydmouth, hvor fundet af menneskelige knogler under et nedrivningsarbejde truer med at afsløre en række hemmeligheder, nye som gamle. ![]() I første bind i forfatterens Lydmouth-serie stifter læseren bekendtskab med en lille, fiktive by, Lydmouth, i det vestlige England, hvor serien udspiller sig. Vi møder for første gang kriminalassistent Richard Thornhill og journalist Jill Francis, begge nyankomne til byen. Tidspunktet er 1950'erne, og den gamle bykerne skal saneres. Under nedrivningen af et gammelt værtshus finder arbejderne en trææske med nogle små knogler og andre effekter, bl.a. et avisudklip fra den lokale avis. Det kan dateres til Victoria-tiden, og man går ud fra at det er et produkt af den lokale englemagerske. Men der er nyere hemmeligheder, som helst ikke skal afsløres. Samtidig er Thornhill beskæftiget med en række tyverier i byen, han presses af sin overordnede, af at være ukendt i byen og af sin kone, der ikke trives. En uhyre veldrejet og velskrevet krimi og første del af en serie, som jeg håber fortsætter i samme stil. Beskrivelsen af perioden og lillebyen med dens sociale hierarki er perfekt, en sand bidrager til den traditionelle engelske krimi. Richard Thornhill virker som et godt bekendtskab, en ikke ubetinget sympatisk mand, men et rigtigt menneske - og så anes der en vis interesse for journalisten Jill Francis, et forhold det skal blive interessant at følge. Af Marit Haugaard (22.03.2016) Denne bog er også omtalt af: Per Andre bogomtaler af Marit |
