menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Harpiks : roman af Ane Riel. - , 2015, 2016(3) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Humoristiske, Lillebyen/Engelsk miljø

Denne bog foregår i: Danmark

Far slå farmor ihjel i juledagene og det bliver for alvor startskuddet til familien Haarders isolation. Lige til kromanden beslutter at undersøge hvem der stjæler fra hans køkken.


bogomslag
På øen kaldet Hovedet bor familien Haarder. Farfar dyrker juletræer og sælger dem. Da han dør, flytter den ene søn væk mens den anden bliver. Han der bliver, Jens, skaber sin egen familien sammen med Maria.
De får to børn, Liv og Carl. Desværre dør Carl. Hvilket får farmor til at flytte over til kusine Else.

Livs familie er en familie af samlere. Liv og hendes far drager øen rundt og samler ting ind. Uanset det faktisk tilhører andre. Det er ikke afgørende for Jens.

Samtidig er det en måde for Liv til at vise sin kærlighed til sin mor. En mor der bliver tykkere og tykkere. En mor som ikke kan komme ud af sengen. En mor der langsomt mister sit sprog og må skrive beskeder for at tale med familien.

En dag kommer farmor Else uventet tilbage til familien. Else mener Liv ikke får alle behov opfyldt, så hvis det stod til Else skulle Liv flytte med til fastlandet.
Det skulle hun ikke have gjort, for det ender med Jens slår hende ihjel juledag.

Samtidig besluttet Jens at Liv skal forestille at være død så ingen kan tage hende fra forældrene. Så fra den dag lever Liv i det skjulte i en container i haven. Når der er mindste tegn på nogen nærmer sig huset, gemmer hun sig.
Snart har hun dog selskab af ikke bare sin døde tvillingebror, men også af en død lillesøster.
Alt går fint, lige til den dag den nye kromand beslutter at finde ud af hvem der stjæler forskellige ting fra kroen i nattens mørke.

Det får hele familien Haarders liv til at falde fra hinanden og alt ændres for alvor på halvøen.

Det er ikke en typisk krimi vi har for os. Mere en tragisk familiefortælling med forskellige dødsfald. Men lige som i Ane Riels første roman, er det også det som får mig til at læse videre. For hvordan kan forfatteren skabe et sådan univers? Og holde tempoet og interessen fanget hos sin læser?

Plottet er godt og overraskende. Det er fængende og personerne er fascinerende, så kom bare med mere fra Ane Riels hånd !


Af Lone Pedersen (10.04.2016)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden