![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Udstikker af Morten Buschmann. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Militær Mission, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) En død mand i Danmark, bringer agten Lucas ind i efterforskningen. Men hvor er Lucas? Og hvem er det som hjælper Annesofie på hendes prøve i de københavnske gader? ![]() Omslag af: Mads Holm Lauridsen En mand findes død i Hornbæk Plantage. Han er død på en måde som peger på et motiv med forbindelse til mellemøsten. Og det bringer agenten Lucas ind i søgelyset. For afdøde og Lucas har berøringsflader. Men hvor er Lucas? Annesofie arbejder hårdt på at få et job i FE. Imens må hendes døtre klare sig selv lidt mere end vanligt. Det er måske ikke den mest heldige beslutning, men der skal jo tjenes penge. På Annesofies sidste prøve, der foregår i Københavns gader, får hun uventet hjælp af en bums. En bums hun kender fra tidligere. I Syrien opstår rygtet af Lucas er død, men der er ingen som kan bekræfte det. Og flere instanser i Danmark prøver at få rygtet bekræftet, for sikke et scoop. Skytten der har dræbt flere mennesker i Danmark, og tillige flere naziforbrydere rundt i verden. I krydsklip følger vi Lucas på hans vej i mellemøsten, og opdager snart hvad han har for. En mission som ikke er helt let i et land hvor familien er meget kendt. Dette er tredje del om Annesofie og Lucas og den først af forfatterens bøger jeg læser. Det er nok en fejl ikke at have læst de to første. For der er flere ting hvor jeg mangler lidt baggrundsoplysninger. Men ellers en udmærket spændingsroman. Godt drive og et par overraskelser undervejs. Af Lone Pedersen (15.05.2016) Andre bogomtaler af Lone |
