![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mios blues af Kristina Ohlsson. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige, USA Fantastisk forsættelse af Lotus blues. Denne gang må Martin Benner frygte for sin datters liv – opgaven er dog meget let: Find Mio, og datteren vil leve. ![]() Martin Benners liv er fortsat sikkert og uigenkaldelig på vej ned i dybet. Martin fandt i Lotus blues en sammenhæng mellem mordet på Sara Texas – men fik ikke ro i sin egen fortid. Det er nu fortiden, der spøger i Martins liv. Martin forsøger stadig at få rede på sit liv. Han får til opgave at finde Mio, Sara Texas søn, som allerede forsvandt inden mordet på Sara fandt sted. Martin ønsker ikke at påtage sig opgaven, men han får et ultimatum, som han ikke kan afslå: Hvis han ønsker at beholde sin søsterdatter, Belle, skal han finde Mio. Hvis ikke han finder ham, så dør Belle. Martin har fortsat Lucy til at hjælpe sig, men efterhånden ser Martin sig nødsaget til at lyve og bedrage hende endnu mere, end han allerede har gjort. Samtidig går forbryderne nye veje for at skaffe fældende beviser mod Martin. En kvinde skal f.eks. sørge for at skaffe Martins sæd! I fortiden flygtede Martin fra USA og en forfærdeligt forbrydelse. Martin har aldrig fortalt nogle i Sverige om forbrydelsen og den amerikanske fortid, men alligevel bliver dette pludselig brugt imod ham fra uventet kant. Martin ser sig nødsaget til at rejse til Texas for at forsøge at rydde op i fortiden. Gåden løsning ligger dog fortsat i Skandinavien. Kristina Ohlsson forstår virkelig kunsten at skrive en vedkommende og nervepirrende krimi, som er yderste spændende, selv om hovedpersonen faktisk er meget usympatisk. Det er en roman, som helt klart kan ødelægge nattesøvnen. Af Per Kjær (03.08.2016) Andre bogomtaler af Per |
